Aktuelt
Kalender

Præstepraktik i Haderslev Stift

31
mar

For teologistuderende, der overvejer at blive præster, er det også i år muligt at komme i præstepraktik hos en af stiftets præster.

I Haderslev Stift er der tradition for at invitere teologistuderende til et kort praktikforløb hos nogle af stiftets præster.

Det er et initiativ, som skal give teologistuderende indsigt i, hvordan det er at være præst, og hvilke opgaver hverdagen er fyldt med.

Forløbet strækker sig over en forlænget weekend, hvor otte studerende får mulighed for at omsætte teori til praksis.

Forløbet strækker sig over en weekend, hvor de studerende får mulighed for at omsætte teori til praksis. Det er gratis at deltage, og forløbet henvender sig til de studerende på de to teologiske universitetsuddannelser i Aarhus og København.

Tilmelding senest den 15. februar 2022 her

Program:

Torsdag den 31. marts 2022:
Kl. 12.00: Ankomst/velkomst i Haderslev Domkirke v/biskop Marianne Christiansen.

Kl. 13-14: Frokost med Marianne Christiansen i Den gamle Latinskole.

Kl. 14: Mød sygehuspræst Ann Bork Damsgaard.

Kl. 16: Afgang til værtspræstesognet.

Kl. 19.30: Aftenarrangement i sognet.

Fredag den 1. april 2022:
Værtspræst og praktikant følges ad i de præsteopgaver, der måtte være, og i værtens liv og opgaver: Et besøg på den lokale skole, en kirkelig handling, et husbesøg og/eller at skrive prædiken. Aftensmad med værtsfamilien.

Lørdag den 2. april 2022:
Formiddag: Deltagelse i værtspræstens og sognets aktiviteter. Værtspræsten kan evt. have arrangeret et møde med en eller flere samarbejdsrelationer i sognet.

Kl. 12:Frokost i provstiets hovedby sammen med provst og praktikvært, evt. præstekolleger.

Kl. 13.30: Mød en bypræst og besøg en bykirke.

Kl. 18: Aftensmad hos værten.

Søndag den 3. april 2022:
Gudstjeneste i værtssognet. Efterfølgende kirkekaffe, hvor menighedsrådsmedlemmer deltager. Derefter frokost og afsked.


< Tilbage til kalenderen