Fortsæt til hovedindholdet
Aktuelt
Fejring af store bededag
Foldede hænder i mark med blomster

Fejring af store bededag på en hverdag

Af sognepræst Tove Bjørn Jensen, Nørremarkskirken i Vejle.

Det vakte ramaskrig, da folketinget i 2023 valgte at afskaffe store bededag (fjerde fredag efter påske) som helligdag i den forstand, at arbejdstagerne ikke længere havde ret til en fridag og butikkerne ikke længere skulle holde lukket den dag.

Modstanden mod at afskaffe dagen som helligdag kom fra mange forskellige sider. 

Fra kirkelig side var der modstand mod at afskaffe en gammel helligdag, som blev indført helt tilbage i 1686 under navnet Ekstraordinær Almindelig Bededag af biskop over Sjælland, Hans Bagger. Desuden var der bekymring over, at kirkerne nu mistede en helligdag, der mange steder i landet blev brugt til afholdelse af konfirmationer. Mange fagforeninger protesterede desuden over afskaffelsen af store bededag som helligdag, fordi det betød at deres medlemmer ville miste en fridag.

Men afskaffet blev den og siden 1. januar 2024, hvor loven trådte i kraft, har landets kirker skulle forholde sig til, hvad man gjorde, nu da man havde mistet en helligdag. Konfirmationerne er de fleste steder flyttet til andre dage, men i mange sogne er det et ønske om fortsat at fejre dagen med en gudstjeneste eller en andagt, enten på selve dagen, 4. fredag efter påske, eller store bededagsaften, altså aftenen før bededag.

I den forbindelse blev der i Haderslev Stift i sommeren 2023 nedsat et udvalg af præster, der skulle komme med forslag til liturgier til fejring af store bededag på en hverdag. Udvalget blev siden suppleret med en præst fra Viborg Stift og det er resultatet af arbejdet i dette udvalg, der fremlægges i denne samling af liturgiforslag.

Forslagene er forskellige, de har forskellige temaer og forskellige målgrupper, og det er vores håb, at vi dermed rammer bredt i forhold til de forskellige sognes muligheder og traditioner. 

Det er vores ønske, at menighederne med disse forslag vil ”tage store bededag tilbage” som en dag, der giver mulighed for at holde en anderledes hverdagsgudstjeneste. En gudstjeneste, der f.eks. kan have fokus på bod og bøn, sådan som store bededag oprindeligt var tænkt, eller måske på arbejdet, som har fået så meget plads i vores tid, at det efter mere end 300 år endte med at fortrænge en helligdag.

Fakta

Tekstforslag til kirkebladet

Fejring af store bededag på en hverdag

Selv om folketinget i 2023 valgte at afskaffe store bededag som helligdag i den forstand, at arbejdstagerne ikke længere har ret til en fridag, så findes dagen stadig som kirkelig helligdag. Den falder nu blot på en hverdag.

 

Da mange menigheder har et ønske om fortsat af fejre store bededag, har et udvalg af præster, nedsat af Haderslev Stift i, i efteråret 2023 og januar 2024 udarbejdet en række forslag til liturgier, man kan bruge, hvis man ønsker at fejre store bededag på en hverdag, enten på selve dagen, (fjerde fredag efter påske) eller aftenen før.
 

Forslagene spænder vidt, hvad angår temaer og målgrupper, og det er udvalgets håb, at man dermed rammer bredt i forhold til de forskellige sognes muligheder og traditioner. De forskellige forslag vil fra 21. februar være at finde på Haderslev Stifts hjemmeside.