Tag med på studierejse fredag 19. juni – lørdag 27. juni 2026 til Iona, den lille ø i Atlanterhavet, hvis inspiration og kraft har mærket og mærker mennesker gennem mere end et årtusind: Mødet med den særlige keltiske kristne spiritualitet. Naturen med alt fra rå klipper til hvide sandstrande. Kreativitet. Åndeligt og praktisk fællesskab. Et helt særligt gudstjenesteliv. Mange tusinde års historie med vidtrækkende betydning. Pilgrimsvandring. Stilhed. Inddragelse. En teologisk tyngde og inspiration, der kendes over hele verden.
Rejsen arrangeres af Teologi for Voksne. Rejseleder er sognepræst Tine Illum, som du kan kontakte med spørgsmål eller ønske om yderligere information via ti@km.dk eller tlf. nr.: 30 68 20 93.