Fortsæt til hovedindholdet

Underviserne

TFV lægger vægt på at have et hold af dygtige undervisere, der har stor faglig kompetence hver på deres felt, og som tillige er gode til at formidle stoffet på en engagerende måde. Her følger en kort præsentation af underviserne.


Martin Wemmerlund

Martin Wemmelund

Martin Wemmelund er cand. theol. og tidligere sogne- og hospicepræst. Martin Wemmelund underviser på Teologi for Voksne i Det Ny Testamente.

Cand.theol. fra Aarhus Universitet, stipendiat og undervisningsassistent sammesteds, medlem af det danske eksegetiske selskab, Collegium Biblicum. Tidligere censorformand ved de teologiske fakulteter (censor i fagene NT og Dogmatik/Etik og religionsfilosofi). 
 

 


Henrik

Henrik Vestergaard Jørgensen

Henrik Vestergaard Jørgensen er præst og underviser. Han er uddannet cand. pæd. i religion og har en Ph.D. i teologi. 

Han underviser på Teologi for Voksne i fagene Idehistorie og Etik og i Religionsfilosofi.

På Fortsætterholdet underviser han i faget Religionsmøde.

Henrik Vestergaard Jørgensen har tidligere undervist på Læreruddannelsen i Haderslev og er nu sognepræst i Taps, Hejls og Vejstrup Sogne.


Miriam Haunstrup

Miriam Haunstrup 

Miriam Haunstrup er cand. mag i religion og nordisk sprog og litteratur. Hun har bl.a. været højskolelærer, undervist på VUC og er nu lærer på Haderslev Katedralskole.

Miriam underviser på fortsætterholdet på Teologi for Voksne i faget Verdensreligioner, der beskæftiger sig med religionerne jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. 


Robert Bonde Hansen

Robert Bonde Hansen

Robert Bonde Hansen er ph.d. i teologi fra Aarhus universitet på en afhandling om dåb og nadver i oldkirken ligesom han er censor ved Københavns og Aarhus Universiteter. Han har i de senere år navnlig beskæftiget sig med byzantinsk teologi og Efraim Syrerens teologi, hvis levnedsbeskrivelse han har været med til at oversætte. Robert er til hverdag sognepræst i Rise. 

Robert underviser i faget Kirkehistorie.
 


Lone Vesterdal

Lone Vesterdal

Lone Vesterdal er sognepræst ved Bramdrup Kirke. Hun har en faglig baggrund som cand. mag i dansk, fransk og religionshistorie, som cand.theol. fra Aarhus Universitet samt en mastergrad i sjælesorg fra Københavns Universitet. Hun er tillige forfatter til og redaktør af bøger og artikler om sjælesørgeriske emner.

Lone underviser på Teologi for Voksne i faget Sjælesorg på Fortsætterholdet.


Erik Steen Nielsen

Erik Steen Nielsen

Erik Steen Nielsen er kursusleder på Teologi for Voksne og har den overordnede koordinering lige fra aftaler med underviserne over kommunikation med kursusdeltagerne og til alt med praktiske opgaver.

Tillige tilrettelægger kursuslederen Teologisk Tema og varetager nogle af morgenandagterne i Domkirken.

Erik Steen har været sognepræst i Zions kirke i Esbjerg og i mange år i Mølholm kirke i Vejle. Fokus har været folk og kirke, bl.a. med store folkelige Rockgudstjenester. Tillige har han indgået i arbejdsgruppen i Vejle provsti mht. den teologisk efteruddannelse af provstiets præster.


Søren Holst

Søren Holst. Foto: Anne Mortensen.

Søren Holst er phd. i teologi med speciale i Det Gamle Testamente og er foredragsholder. Han er kursusleder og underviser på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster.

Søren Holst underviser på Teologi for Voksne i Det Gamle Testamente.

Søren har bl.a. været med til arbejdet med oversættelsen af Bibelen 2020. 

 


Kurt E. Larsen

Kurt E. Larsen

Kurt E. Larsen har i 12 år været sognepræst i Skaarild-Karstoft i Herning provsti. Nu professor i Kirkehistorie på Menighedsfakultetet, phd. og dr. theol. på afhandlinger i nyere dansk kirkehistorie.

Kurt underviser på Teologi for Voksne i faget ’Kristne Kirkeretninger – uden for folkekirken’


Samuel Skadkær-Munch

Samuel Skadkær-Munch

Samuel Skadkær-Munch er kandidat i teologi fra Københavns Universitet fra 2019 og nu sognepræst i Åstrup og Vonsbæk Sogne. 
I studietiden beskæftigede han sig især med forholdet mellem klimaetik og kristendom, og på overbygningen havde han jeg et års ophold som volontør på Tao Fong Shan Christian Centre i Hong Kong omkring religionsdialog og retræter.

Samuel underviser i dogmatik på Grundkurset. 


Bo Grymer

Bo Grymer

Bo Bergholt Grymer er præst og underviser. Han har en Ph.D. i teologi om skabelsesteologiens rolle i nyere luthersk teologi. Han har tidligere undervist på læreruddannelserne i Odense og Haderslev, samt i Teologisk Voksenundervisning på Fyn. Siden 2021 har Bo Bergholt Grymer været sognepræst i Tresognspastoratet, Vojens-Jegerup-Maugstrup. 

Bo underviser i dogmatik-temaer på Fortsætterholdet.