Fortsæt til hovedindholdet

Vejle Provsti

Her finder du informationer om aktiviteter på Migrant og religionsområdet i Vejle.

mennesker til møde

International Udvalg:

Birgitte Rosager Møldrup
Migrantpræst Vejle Provsti
Kollerup-Vindelev Sogn
Tlf. 75 87 15 28
brm@km.dk

Jens Maibom
Formand for Internationalt Udvalg
Menighedsrådsformand, Jelling Sogn
PU-repræsentant

Henning Lauridsen
Sekretær for Internationalt Udvalg
Menighedsrådsmedlem,
Sct. Johannes Kirke

Oddrun A. Rønne
Medlem af Internationalt Udvalg
Kirke- og kulturmedarbejder,
Vor Frelser Kirke

Sacha Ellis Zangenberg Yoder
Medlem af internationalt Udvalg
Sognepræst Ødsted- og Jerlev Kirker


Kommissorium for det Internationale Udvalg:

Formål
Det internationale udvalg har til formål at fremme arbejdet blandt migranter og religionsmøde, som en integreret del af folkekirkens arbejde.

Udvalget skal derfor

  • Virke for evangeliets udbredelse blandt migranter og åbne folkekirkens døre for dem, som et sted for kristentro og mellemmenneskelige relationer.
     
  • Involvere og engagere provstiets sogne.
     
  • Fremme migranters integration i lokalsamfundet gennem samarbejde med kommunale og civile aktører.
     
  • Styrke samtale og samarbejde med andre religiøse grupper og mennesker af anden tro og livstydning.
     

Arbejdsopgaver
Udvalget udarbejder årligt nye mål, som tager højde for forandringer i provstiet, og udarbejder på baggrund af dette en handlingsplan.

Aktuelt er det

  • Bevilling af midler til aktiviteter inden for det internationale område. Der udarbejdes regnskab og årsrapport, i forhold til tildelte midler af provstiudvalget.
     
  • Planlægning med henblik på afholdelse af arrangementet ”Forum for Tro og Livssyn” i 2022.
     
  • Vurdering af behovet for kirkelig betjening af expats, asylansøgere, flygtninge og kristne af andre konfessioner. Udvalget er sparringspartner for migrantpræsten og øvrige medarbejdere i det internationale arbejde. Udvalget afholder møde 3-4 gange årligt, enten fysisk eller online.
     

Forslag til udvalgets sammensætning

  • 1 repræsentant fra provstiudvalget
     
  • Provstiets migrantpræst
     
  • Provstiets medlem i Stiftsudvalget for Migrantsamarbejd og Religionsmøde
     
  • 1 repræsentant fra et af de sogne, som har størst koncentration af beboere med anden etnisk oprindelse
     
  • 1-2 repræsentanter fra landsogne, eller øvrige geografiske områder i provstiet, som har særlig interesse for det tværkulturelle
     
  • Åbne ad hoc pladser efter behov (fra kommunen eller nydanskere)
     
  • Stiftets migrantkonsulent, som sekretær


Udvalgsmedlemmerne vælges for to år, således at halvdelen af udvalget er på valg hvert år. Udvalgsmedlemmerne indstilles af udvalget og udpeges af provstiudvalget.

Økonomi
Provstiudvalget afsætter midler til de strategiske mål, i form af en pulje (60.000 kr.), som det internationale udvalg tildeler projekter i provstiet, og indhenter evaluering/regnskab på.

Provstiudvalgskassen finansierer udvalgets arbejde, som antages at være mødeafholdelse (3- 4 møder) og befordring, som antages at udgøre 3.000 kr. pr. år.


Ansøgning til Det internationale udvalg

Det Internationalt udvalg, Vejle Provsti, har til formål at fremme arbejdet blandt migranter og Religionsmøde, som en integreret del af folkekirkens arbejde.

Udvalget administrerer fordelingen af midlerne, der er afsat til det internationale arbejde i samråd med Provstiudvalget. Har du en god ide til et lokalt projekt eller arrangement? Eller kunne I bruge lidt midler i forhold til tolkning ved gudstjeneste, så kan I ansøge udvalget om midler.

Udfyldt dette ansøgningsskema, så vil udvalget behandle din ansøgning og komme retur. (Vi behandler løbende ansøgninger).
 

Målgruppen

Målgruppen for ansøgere til puljen er alle, der vil fremme ovenstående formål for migranter i Vejle provsti. Puljen vil først og fremmest blive tildelt aktiviteter i kirker og sogne i provstiet, men kan også tildeles arrangementer, der finder sted udenfor provstiet, men som har deltagere af anden etnisk herkomst fra Vejle Provsti.


Fokuspunkter:

International Gudstjeneste

Alle er velkommen til at deltage i provstiet Internationale Gudstjenester.

Sted: Vor Frelser Kirken, Vejle Provsti

Følg med og find mere info: https://www.facebook.com/groups/24324781960521921/

 

Natkirke for Internationals

Kom med til natkirke på engelsk den 28. november 2025 – Bright Friday.

Fælles om livet: Mødested for alle religioner og kulturer i Vejle

Fælles om livet: Mødested for alle religioner og kulturer i Vejle er en tværgående styregruppe som arbejder for dialog og samarbejde mellem trosretninger, kulturelle foreninger og kommunen. Styregruppen har til formål at samle og understøtte dialogen og fremme det lokale samarbejde.

Dette handler bla. om at understøtte fælles kulturelle mødesteder i kommunen fx NC10 på Nørremarken. Det handler om at identificere og understøtte fælles kulturelle mødesteder, hvor samtalen og den fælles handling mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund og livsopfattelse trives. Ønsket er at skabe et sted, som er bygget på tillidsfulde relationer.

Styregruppen arbejder for at skabe rum for en lokal dialog mellem trosretninger, kulturelle foreninger og kommunen, derfor arrangere styregruppen lokale arrangementer med fokus på dialog.

Vi inviterer til samtale, fordi forskellighed er en inspiration i vores fælles liv

 

Arrangementer fra Fælles om livet:

Fyraftensmøde: Lær om dig selv i mødet med andre. Samtaler på tværs af generation om den digitale verden og sociale medier.

(Link til invitation)

 Aftenen starter med et oplæg af speciallæge og digitaliseringsekspert Imran Rashid, der efterfølges af samtalestationer med emner fra den digitale verden og sociale medier.

 

Temalørdag om Tro og liv i Vejle: den gode samtale (Arrangement afholdt)

(Link til invitation)

Dagen bestod af et oplæg ved debattør Tarek Hussain, der fortalte om at være dansker med flygtningebaggrund. Oplægget blev efterfulgt af forskellige workshops med temaerne: 
             - Identitet
             - Hvordan ønsker vi vores liv skal være som gamle?
             - Hvad kan vi lære af hinanden på tværs af trossamfund?

 

Temalørdag om Tro og liv i Vejle: børn, unge, ældre og mange kulturer (Arrangement afholdt)

(Link til invitationen)

 Dagen blev indledt med et oplæg om dagens tema efterfulgt af en fællefrokost, hvorefter man forsatte den gode samtale i forskellige workshops:

 

  • Hvordan sikrer vi vores børn en tryg ungdom?
  • Hvad tænker de ældre og de unge om alderdom?
  • Ser de unge og ældre de samme værdier som vigtige?
  • Hvordan giver vi værdier videre til den næste generation?

    Styregruppen medlemmer:
  • En repræsentant fra Vejle Kommune
  • En repræsentant fra Den Boligsociale Enhed, Vejle Kommune
  • To repræsentanter fra Integrationsrådet, Vejle Kommune
  • Tre repræsentanter fra Folkekirken, Vejle Provsti

 

Kontaktperson:

Camilla Møbjerg, Stiftskonsulent Haderslev Stift

 

 

Kommissorium for fælles om livet:

 

 

Formål og baggrund:

Forum for Tro og Liv, er en tværgående styregruppe som arbejder for dialog og samarbejde mellem trosretninger, kulturelle foreninger og kommunen. Styregruppen skal samle og understøtte samarbejdet i tæt relation mellem trossamfund, kulturer og Vejle Kommune herunder Integrationsrådet. 

Styregruppen ønsker blandt andet med sit virke at understøtte fælles kulturelle mødesteder som f.eks. NC10 på Nørremarken, Kvarterhuset i Løget Høj etc.. Styregruppen ønsker at skabe steder hvor samtalen og den fælles handling mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund og livsopfattelse trives. Med et ønske om at skabe et sted, som er bygget på tillidsfulde relationer.  

 

Organisering:

Styregruppen kan have op til 15 medlemmer. Styregruppen vil med tiden etablere arbejdsgrupper, som bliver arbejdende organer i forhold til specifikke initiativer nedsat af styregruppen. Styregruppen består af en bred repræsentation fra henholdsvis trossamfund, kulturer, Den Boligsociale helhedsplan og Vejle Kommune. 

Samarbejdet understøttes af to medarbejdere fra henholdsvis Haderslev Stift, og Vejle Kommune, herunder lederen af Den Boligsociale helhedsplan. 

 

Økonomi

Projektet ”Forum for tro og liv” har på nuværende tidspunkt ikke tilknyttet et budget fra folkekirken eller kommunen, men kan ved behov til f.eks. projekter eller arrangementer søge forskellige interne puljer (Provstiets Internationale Udvalg / ”Liv og vækst”- puljen Vejle Provsti eller evt. fonde.) Der tilstræbes en ligelig fordeling af udgifter mellem Vejle Kommune og Vejle Provsti/Haderslev Stift.