Illustration: To sider af de originale Haderslev-artikler (som var på tysk). Kilde: Rigsarkivet
I foråret 2006 udfoldede der sig i de kirkelige medier en voldsom diskussion om Den augsburgske Bekendelse. Den augsburgske Bekendelse er det dokument, som de lutherske kirker fremlagde i Augsburg i 1530 som udtryk for, hvad det efter deres opfattelse var, den kristne tro handlede om.
Diskussionen i 2006 i Danmark handlede blandt andet om, hvorvidt bekendelsen skulle gøres mere ”spiselig” i vores nutid, eller om den ordret skulle fastholdes, fordi den udgør et historisk dokument. Men dybest set handler en sådan diskussion om et mere væsentligt spørgsmål: Hvad er det, vi tror på?
Denne diskussion førte til, at daværende biskop Niels Henrik Arendt bad nogle af Haderslev Stifts præster om at udarbejde et forslag til, hvorledes bekendelsens ord kunne udtrykkes i 2007, således at det, der tales om, når det gælder kristendommen og troen, bliver mere tydeligt.
Dette arbejde fik navnet ”Haderslev-artiklerne 2007”.
Udtrykket ”Haderslev-artiklerne” stammer fra en række tros-sætninger, som Hertug Christian lod skrive i 1528, og som indførte Reformationen i Haderslev-Tørning Len – altså inden han som kong Christian d.3 indførte Reformationen for hele Danmark i 1536. Meningen med Haderslev-artiklerne var, at de skulle give retningslinier for, hvordan man tænkte kristendom, og ikke mindst hvordan man skulle fejre gudstjeneste efter de nye lutherske tanker. Fælles for de ”gamle” og de ”nye” Haderslev-artikler er altså, at de begge ønsker at sætte ord på kristendom og kirke ind i tiden.
Der er således ikke tale om, at der er udarbejdet en ny trosbekendelse. Men der er gjort forsøg på at sige noget om, hvordan en moderne bekendelse kan lyde med afsæt i Den augsburgske Bekendelse. Dette er i sig selv en vanskelighed, for i vores dagligdag står alt til diskussion, en bekendelse søger derimod at fastholde, at noget ikke står til diskussion.
