Diakonale gudstjenester
Nyheder

Koncerter for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede, Haderslev

Musik taler i øjenhøjde med alle, og glæden ved musik og sang går på tværs af alle handicap.


Mange funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede har stor glæde af musik og holder meget af at komme i kirkerummet. Det specielle ved disse koncerter er målgruppen– ikke de musikalske valg. Musikken taler i øjenhøjde med alle, og glæden ved musik og sang går på tværs af alle handicap. Derfor kan man mødes om at lytte til alt, hvad der i øvrigt forbindes med musik og sang i kirken. Reaktionen kan være spontan. Og de medvirkende skal kunne koncentrere sig i en vis uro og med bevægelse i kirkerummet. I praksis opleves det helt uproblematisk.

Målgruppe
De hjemmeboende udviklingshæmmede og de, der bor i bofællesskaber og på institutioner eller arbejder på beskyttede værksteder, deres forældre og plejepersonalet. Koncerterne er ikke for alle. Der er en tryghed og en glæde ved at være sammen med ligesindede om en fælles oplevelse.

Hvordan komme i gang?
Der skal skabes kontakt til bosteder og institutioner og hjemmeboende familier. Det kan ske som et samarbejde med den lokale afdeling af LEV (dækker den historiske betegnelse: Landsforeningen Evnesvages Vel). Der kan indgås et samarbejde mellem organisten, en eller flere sangere (eventuelt kirkens kor) og præsten, idet musikken med fordel kan veksle med fortælling. Det efterfølgende kaffebord er et væsentligt element. Det kunne ske i samarbejde med en social café, hvor deltagerne er vant til at komme. Men kunne også være med menighedsrådet som vært.

Eksempel på et afviklet program for en julekoncert:

• Orgelkoral:      J. S. Bach: Nun komm der heiden Heiland
• Fællessalme: Vær velkommen, Herrens år
• Orgelkoral: J   .S.Bach: Jesus bleibet meine Freude
• Solo:              Hugo Wolf: Schlafendes Jesuskind
• Fortælling:      Om de tre vise mænd
• Orgel:             Otto Malling: De hellig tre konger
• Solo:              P.E. Lange-Müller: De hellig tre konger
• Fortælling:      Drengen med fløjten
• Solo:              N.W. Gade: Barn Jesus i en krybbe lå
• Solo: J.S.Bach: ............................................ Ich steh an deiner Krippen hier
• Fællessalme: Blomstre som en rosengård
• Orgel:             D. Buxtehude: Præludium i g-mol
• Medvirkende: En organist, en sanger (i dette tilfælde baryton) og en præst 

Tekst: Kim Eriksen, domprovst