Stifts-stafetten: Min arbejdsdag

Det første, jeg gør om morgenen... Som døvepræst er mine dage ret forskellige, så ofte er det første, jeg gør at sætte mig ud i bilen og køre til et eller andet sted på Fyn eller i Jylland, hvor jeg skal til oversættelsesmøde, på hjemmebesøg eller måske lave kirkehøjskole. 

I det daglige har jeg mest kontakt... med mine to nærmeste døvepræstekolleger eller nogen af de døve fra mit menighedsråd. Da jeg ikke har en fast kirke med personale er det ret forskelligt, hvem jeg kommer til at snakke med i løbet af en dag. Men der er ofte nogle ting, jeg telefonisk vender med mine nærmeste kolleger i Horsens og Kolding.

Det, jeg holder mest af ved mit job... er gudstjenesterne og de kirkelige handlinger. Vi har altid et par timers kirkekaffe efter en gudstjeneste, så der er god til at få snakket med folk fra menigheden, der tit kommer kørende langvejs fra. De har alle gået på de samme døveskoler, så selvom afstandene er store i mit sogn (hele Jylland og Fyn) er det som en lille landsby, hvor alle kender alle.

Lige nu er jeg mest optaget af... oversættelsessamarbejdet sammen med døves frikirke. Det er kun to af evangelierne, et par breve og nogle udplukkede bibeltekster, der faktisk er oversat og filmet på tegnsprog. Og da ikke alle døve er lige gode til at læse, synes jeg det er vildt vigtigt, at de kan få adgang til bibelen på deres eget sprog. Og jeg har altid syntes, at sprogarbejde er spændende. 

Det, der overrasker folk mest med mit job... hvordan mit funktions-præstejob for en minoritetsgruppe på én gang er præcis ligesom alle andre præsters arbejde med præcis de samme kerneopgaver, men samtidig på nogle punkter har et helt andet fokus. Jo, evangeliet skal også med, men først skal jeg lige rent lavpraktisk fixe lyset, så der ikke er modlys, så man kan mundaflæse, fjerne pynten, som kirketjeneren ellers så sødt havde sat op på kirkebænkene, men som dækker for udsynet, og jeg skal finde et sted til mit lærred og min projektor, så der kan være et visuelt powerpoint-show under gudstjenesten.

Den største udfordring i mit arbejde... er nok afstandene, og at min menighed langsomt bliver mindre pga. ny teknologi. Men teknologien er ikke perfekt, så der vil altid være en menighed, men afstandene mellem mine sognebørn vil blive større og større. Samtidig er der en masse døve-politisk fnidder, som det kan være svært ikke at blive sovset ind i, selvom man gerne vil forholde sig neutral. 

En god arbejdsdag for mig er... når jeg føler, jeg gør en forskel for nogen. F.eks. når begravelsestalen sidder lige i skabet, så alle de pårørende både får grint og grædt og får sagt farvel på en god måde.

Når jeg har fri... så skriver jeg fantasy eller tegner eller er sammen med familien og alle mine venner. Det er rart at have et job med en vis mængde frihed og fleksibilitet. Hvis inspirationen til en krig mellem elverne og orkerne lige rammer kl. 11.00 om formiddagen kan jeg skrive en kampscene der, og så kan jeg skrive min prædiken om aftenen, hvis det lige er det, der passer den dag.