Ny præst i Notmark og Asserballe Kirker

54-årige Rina Natalia Nissen er nyuddannet cand.theol. fra 2025 og afsluttede Pastoralseminariet samme år. I juli og august 2026 var hun deltidsvikar i Nordborg-Oksbøl Pastorat, og pr. 1. september 2026 tiltræder hun sit første fuldtidsembede ved Notmark og Asserballe Kirker.

Hvorfor blev du præst?
- For mig hænger det sammen med et kald til at arbejde med tro og mennesker. Jeg har altid været optaget af de store spørgsmål i livet - af det, vi håber på, det vi kæmper med, og det vi tror på. Som præst får jeg lov til at møde mennesker midt i livet, både når det er lyst og glædeligt, og når livet gør ondt eller ikke blev, som man havde forestillet sig. Det oplever jeg som både meningsfuldt og meget privilegeret.

Hvilken slags præst vil du gerne være?
- Jeg vil gerne være en præst, som mennesker oplever, at de kan komme til, og som møder dem dér, hvor de er. En præst, der tør være nærværende både i glæden, tvivlen, sorgen og alle de spørgsmål, som ikke nødvendigvis har enkle svar. For mig handler præstegerningen ikke om at have svar på alting, men også om at kunne lytte og følges med mennesker - og samtidig pege på det håb og den nåde, som evangeliet rummer.

Hvad oplever du som den største udfordring ved at være menneske i dag?
- Jeg tror, at mange mennesker oplever et stort pres for at skulle lykkes - være dygtige nok, lykkelige nok og have styr på livet. Samtidig kan man være omgivet af mennesker og alligevel føle sig alene. Noget af det vigtigste, vi kan minde hinanden om, er derfor, at vores værdi ikke afhænger af vores præstationer. Vi har værdi, fordi vi er mennesker, og fordi vi er set og elsket af Gud.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
- At forkynde evangeliet om Guds kærlighed på en måde, der kan høres og mærkes ind i det liv, mennesker faktisk lever. Kirken skal være et sted, hvor der er plads til hele menneskelivet - også tvivlen, sorgen, ensomheden, glæden og håbet. Og så synes jeg, det er vigtigt, at folkekirken er nærværende dér, hvor mennesker er, og ikke forventer, at de først skal kunne et bestemt kirkeligt sprog for at føle sig hjemme.

Hvilken salme holder du særligt af og hvorfor?
- Salme 289 i Den Danske Salmebog holder jeg særligt af, fordi jeg synes, den kommer omkring det hele. Den rummer vores bekendelse og sætter ord på troen, håbet og det, vi som kristne står på. Det er en salme, jeg bliver ved med at vende tilbage til, fordi den både favner det personlige og det fælles i troen.

Hvad er det bedste sted i Bibelen og hvorfor?
- Johannesevangeliet kapitel 11 betyder meget for mig, fordi det rummer et stærkt håb, men også et stærkt billede på menneskelig sårbarhed. Fortællingen om Lazarus viser sorgen, tabet og afmagten, og midt i det hele står de helt enkle ord: ”Jesus brast i gråd” (Joh 11,35). For mig siger det noget vigtigt om, at sorg, tårer og sårbarhed ikke er noget, vi behøver skjule eller være bange for. Jesus står ikke på afstand af sorgen, men går ind i den og græder sammen med dem, der har mistet. Samtidig peger fortællingen på opstandelsen og livet og på, at døden ikke får det sidste ord. Det er netop den sammenhæng mellem tårerne og håbet, der gør teksten så stærk for mig.

Hvilken bog ligger på dit natbord?
- Lige nu ligger artiklerne fra Bibelselskabets sommerserie om håb på mit natbord sammen med Det Nye Testamente. Jeg er især optaget af Johannesevangeliet for tiden, hvor jeg læser med fokus på håbet - hvordan håbet viser sig midt i det levede liv, også dér hvor livet rummer sorg, tab og afmagt.