Ny bog om kirkegårdsudvikling

En kirkegård skal passes og vedligeholdes. Men den skal også udvikles. For hvad gør man, når der bliver færre gravsteder at vedligeholde, samtidig med at kirkegården fortsat skal være et sted, hvor mennesker kan finde ro og mindes deres døde?

Det spørgsmål har provst i Aabenraa Provsti, Kirsten Kruchov Sønderby, beskæftiget sig med. Under sin studieorlov tidligere på året fordybede hun sig i kirkegårdenes udvikling og fremtid. Det er nu blevet til bogen Kirkegårdens fremtid, som giver inspiration til menighedsrådenes arbejde med blandt andet driftsøkonomi, natur og klima, kulturværdier og formidling.

Baggrunden er blandt andet, at kirkegårdene flere steder oplever en faldende belægningsprocent. Der bliver brug for færre traditionelle gravsteder, og dermed opstår et behov for at tænke over, hvordan kirkegårdens arealer skal bruges fremover.

Men ifølge Kirsten Kruchov Sønderby handler de langsigtede overvejelser om kirkegården ikke kun om økonomi og arealdisponering.

En vigtig dør til folkekirken

Kirkegården har også en særlig betydning for de mennesker, der bruger den – og for deres forhold til kirken.

”Hvis vi mister befolkningen og deres opbakning og forståelse og glæde ved kirkegårdene, så tror jeg, vi mister noget meget vigtigt i forhold til, at kirkegården også er en vigtig dør ind til folkekirken,” siger hun.

For kirkegården er et konkret sted, hvor sorgen og minderne kan få plads. Her kan man besøge et menneske, man har mistet, læse navnet på stenen og finde et sted til eftertanke.

”Vores mindekultur og det, at vi begraver vores døde med kærlighed og omsorg og med blik for, at deres minde skal leve hos os, at vi har et sted at gå hen og læse deres navn, tror jeg har stor betydning for, at folk kommer på en kirkegård, kender den og kan søge sjælefred der.”

Mere natur – mindre snorlige

Samtidig kan kirkegårdenes udformning være nødt til at ændre sig. Ifølge Kirsten Kruchov Sønderby er mange kirkegårde blevet meget ensartede.

”Når vi mister så meget, som vi gør i de her år, så handler det rigtig meget om, at vi bliver for ensartede rundt omkring. Alt skal stå stramt og snorlige. Og vi har ikke altid opdaget, at det faktisk ikke er det, folk søger.”

Hun peger på, at mange mennesker i stedet kan have et ønske om at møde mere natur på kirkegården.

”Jeg har ikke selv været opmærksom på, i hvor høj grad det har betydning, at folk søger noget, der minder om naturen, når de skal herfra.”

Det kan få betydning for den måde, kirkegårdens ledige arealer bliver anvendt på. Når behovet for traditionelle gravsteder falder, kan der blive plads til andre former for beplantning, natur og ophold – samtidig med at kirkegårdens historie og særlige karakter bevares.

Den lokale kirkegård

Der findes dog ikke én model, der passer til alle kirkegårde. Tværtimod er det netop de lokale forskelle, der bør være udgangspunktet for udviklingen.

”De lokale ved mest om deres sted, og jeg synes, kirkegården skal afspejle stedet og være et sted, hvor vi møder nogle ord til eftertanke i forhold til naturen, kristendom og historien på stedet,” siger Kirsten Kruchov Sønderby.

Dermed bliver kirkegårdens fremtid også et spørgsmål om identitet. Hvad fortæller den lokale kirkegård om det sted, den ligger? Hvilke historier skal bevares? Og hvordan kan kirkegården fortsat være relevant for mennesker, som måske ikke længere har et gravsted at passe?

Skal tænke langsigtet

Kirsten Kruchov Sønderby håber derfor, at Kirkegårdens fremtid kan være med til at skabe en fælles samtale mellem menighedsråd, præster og gravere.

”Det, jeg gerne vil med bogen, er at give graver, præst og menighedsråd mulighed for at sætte sig sammen og overveje, hvordan det er, vi retter os mod fremtidens behov.”

Forandringerne på kirkegårdene kan dermed blive en anledning til at spørge, hvad man egentlig ønsker, at den lokale kirkegård skal være. Ikke kun for dem, der ligger der, men også for dem, der kommer for at mindes, finde ro eller blot gå en tur.

Kirkegårdens fremtid kan downloades som PDF på provstiets hjemmeside.