Cæcilie er ny præst i Vonsild

37-årige Cæcilie Østergaard Knudstorp er bachelor i teologi og har en kandidat i Religious Roots of Europe fra Afdelingen for Teologi ved Aarhus Universitet. Efter sin uddannelse arbejdede hun otte år på Syddansk Universitet som projektkoordinator og udviklingskonsulent, inden hun i 2024 vendte tilbage til universitetet for at tage de fag, hun manglede, så hun kunne blive præst efter paragraf 1a-ordningen.

Privat er hun gift med Mads, der er gymnasielærer (HHX) i Vejen. Parret har en fælles datter og bor i Kolding.

Hvorfor blev du præst?
- Det skete lidt ad omveje. Jeg er vokset op i kirken og med det kristne budskab som en glæde og tryghed at læne mig ind i, men da jeg efter min bachelor i teologi skulle vælge kandidatuddannelse, var jeg ikke klar til at blive præst. Jeg valgte derfor en anden kandidat, hvorefter jeg blev projektkoordinator og udviklingskonsulent på Syddansk Universitet i Kolding.

- Jeg blev først klar, da jeg blev mor. Ønsket om at give kirken videre som hjem til min datter førte til tanken om at kunne bruge mit arbejdsliv i kirken og på den gave, det ville være at få lov til at være med til at fremme kirkeliv og menneskers møde med det kristne budskab i livets forskelligartede situationer.

Hvilken slags præst vil du gerne være?
- Jeg ønsker at være en præst, der er nærværende og lyttende over for mennesker i alle livets situationer. At være en præst, som folk føler, at de kan tale med om de ting i livet, som kan være svære, en, der kan møde den enkelte åbent, uanset baggrund, tro eller livssituation. Og så ønsker jeg at være med til at skabe kirkeliv, der engagerer alle i sognet på tværs af generationer.

Hvad oplever du som den største udfordring ved at være menneske i dag?
- Jeg oplever, at en af de største udfordringer ved at være menneske i dag er, at vi alt for ofte bliver set som statistik og placeret i faste kategorier ud fra vores præstationer og levemåde. Da ingen passer fuldstændigt ind i disse snævre rammer, kan det skabe en følelse af utilstrækkelighed og en oplevelse af ikke at være rigtig, som man er. Derfor er det vigtigt med fællesskaber, der griber os, og som ser et du og ikke et det.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
- Jeg synes, folkekirkens vigtigste opgave er at få budskabet ud om, at kirken er et sted, man altid kan komme til, ligesom man er. Et sted, hvor man kan høre noget meningsfuldt, og hvor man føler sig set og taget imod i et fællesskab. Et sted, der minder en om, at man ikke er alene, og at man er god nok, som man er.

Hvilken salme holder du særligt af og hvorfor?
- En af de salmer, jeg holder særligt af, er ”Nu går solen sin vej”. Det er en salme, der har fulgt mig hele livet. Jeg fik sunget den som barn ved sovetid, og jeg synger den selv for min datter. Med denne salme afsluttes dagen så fint med taknemmelighed over det lys, Gud giver os, med et åbent blik mod vores medmennesker og så den trygge vished om, at vi aldrig er alene.

Hvad er det bedste sted i Bibelen og hvorfor?
- Et af mine yndlingssteder fra Bibelen er Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 20b:

”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Det var også mit konfirmandord.

Løftet om at Kristus går med os hver eneste dag. De ord giver mig en dyb tryghed, de lover mig, at jeg aldrig er alene.

Hvilken bog ligger på dit natbord?
- På mit natbord ligger Han Kangs bøger ”Hvid” og ”Vi tager ikke afsked”, der begge omhandler tab, sorg og menneskelige relationer. Derudover skal jeg til at læse Ronja Røverdatter for min datter.