Biskoppens månedshilsen
Biskop Marianne Christiansen udgiver 1. maj debatbogen "Stat og kirke - hvad nu? Om folkekirken og den sekulære stat i Danmark", hvor hun stiller skarpt på retstilstanden mellem folkekirken og den sekulære stat efter afskaffelsen af Store Bededag. Få et indblik i hendes overvejelser i denne månedshilsen.
På fredag er det Store Bededag. For tre år siden blev dagen som bekendt formelt afskaffet som helligdag på politisk initiativ. Det kom bag på mange, at regeringen uden om folkekirken kunne afskaffe en af folkekirkens helligdage, og ikke kun afskaffe den som fridag.
Hele forløbet satte mig i gang med at undersøge nærmere , hvordan forholdet mellem stat og kirke egentlig er, når det gælder folkekirkens ”indre anliggender” – altså de trosmæssige og liturgiske forhold.
Indtil afskaffelsen af store bededag havde jeg nemlig, som så mange andre, gået i den tro, at politikerne ikke gik ind og regulerede folkekirkens indre anliggender – og sådan har også mange politikere forstået forholdet mellem stat og kirke. Men bededagsforløbet afslørede, hvad jurister godt vidste: Fordi folkekirken aldrig har fået en forfatning, sådan som grundloven ellers foreskriver i § 66, så kan alle folkekirkens forhold reguleres politisk og endda uden, at nogen i folkekirken bliver hørt.
Sådan er retstilstanden. Den politiske tilbageholdenhed i forhold til folkekirkens indre anliggender har kun beroet på frivillig høflighed og skønsomhed. Spørgsmålet er, om denne retstilstand er tilfredsstillende.
Er det i orden, at en sekulær stat som Danmark driver et religionsvæsen og, at folketingets politikere skal tage stilling til folkekirkens trosanliggender? Og kan folkekirken overhovedet kaldes en evangelisk-luthersk kirke – som grundloven forudsætter – når den drives helt og holdent af et sekulært politisk system?
Disse spørgsmål har beskæftiget mig så meget, at jeg har skrevet en bog om emnet. Den udkommer efter planen på Store bededag og hedder ”Stat og kirke – hvad nu” Om folkekirken og den sekulære stat i Danmark”. Den udkommer på Syddansk Universitetsforlag. Bogen er nok lidt nørdet, for det er spørgsmål, der går på tværs af teologi, jura og politik. Jeg har dog selv haft glæde af at skrive den, fordi jeg synes, at jeg er blevet klogere på dette komplicerede forhold.
For mig er der ingen tvivl om, at der er et stort behov for at få en lovgivning, der som minimum sikrer folkekirken høringsret og indstillingsret i kirkelige anliggender, så folkekirkens trosforhold ikke skal være genstand for politiske beslutninger.
Bogen er ment som en debatbog. Jeg håber, at den vil medvirke til samtalen om, hvordan vi kommer ud af den suppedas, som stat og folkekirke sammen befinder sig i. Den kan måske læses med varme hveder til.