Salmesangens søndag

Af Mads Djernes, formand for Kirkemusikalsk Udvalg.

Formålet med ’Salmesangens Søndag’, der finder sted 28. september er at sætte den gudstjenstlige sangtradition i centrum – den salmesang, som udgør rygraden i vores lutherske gudstjeneste, men på grund af sin selvfølgelighed i liturgiens forløb sjældent tematiseres. 

Det kan gøres på forskellige måder, men i år er der ét ord, der forekommer i to af læsningerne, og som derfor bliver det gennemgående motiv: 

Fuglen, der ofres i lektielæsningen og som i evangelielæsningen bliver billedet på den skabning, der ikke gør sig anstrengelser for at få brød på bordet i morgen – og derfor bliver symbol på den evangeliske ubekymrethed. 

Fra fuglesang til fællessang

I den allerførste danske salme med en naturindgang, ’Den mørke nat forgangen er’, optrådte syngende fugle i første strofe. Det skyldes ikke mindst, at vi som mennesker deler det vilkår med fuglene, at vi kan synge – og på den måde er skabninger, der har fået givet en særlig måde at udtrykke sig på, der ligger mellem teksten og musikken, mellem melodien og poesien. 

Vi kan kommunikere med hinanden via sangen – og i gudstjenesten sågar med Gud, når vi lader vores stemmers klang stige op som reaktion på det evangelium, der er skænket os. 

For Grundtvig er fuglen et billede på det levende og syngende kristenmenneske. Derfor foreslås en del salmer fra hans hånd. Som helhed kan gudstjenestens salmer derfor bevirke, at den syngende – der som bekendt gør det med hver sit næb – kan føle sig inkluderet i det, hun eller han synger om. 

Et flerstemmigt fuglekor

Fugle, fuglesang, fuglearter og andet, der har med fugle at gøre, optræder i samtlige af de salmer (fra Den Danske Salmebog og 100 salmer), der er oplistet herunder – nogle gange berørt flygtigt, andre gange som gennemgående tema. 

Der er foreslået salmer fra forskellige tider og digtere, så fuglekoret kan blive flerstemmigt. Salmevalgsforslaget er naturligvis også lagt til rette efter tekstlæsningernes indhold, men fuglemotivet har fået en stor plads. 

Præsten og kirkemusikeren kan naturligvis vælge salmerne i fællesskab, og kirkemusikeren kan gå på jagt efter orgel- og kormusik, som tematiserer fugle. 

Nogle af salmerne kan naturligvis også anvendes som introitus, motet, korsang under altergangen eller exitus. Men man kan også få menigheden til at være med til at skabe gudstjeneste ved at bede dem om at vælge (nogle af) salmerne ved, at man uddeler nedenstående salmevalgsskema i våbenhuset, hvorpå alle kirkegængere vælger et antal salmer, som de gerne vil synge. 

Kirkemusiker og præst indsamler skemaerne og vælger gudstjenestens salmer umiddelbart inden klokkeringningen, og salmerne annonceres undervejs af præsten.