Fortsæt til hovedindholdet
11. juni 2025

Retræte i Ådalen

Retræte i Ådalen giver præster mulighed for at træde ud af hverdagens travlhed og finde ny energi.

 

Hvornår fik du sidst tid til bøn, stilhed og egen fordybelse? Som præst er det ofte din opgave at skabe rum for andre. Men du har også selv brug for tid og plads til at lytte – både indad og opad. Derfor inviterer Anette Foged Schultz til retræte for præster i Ådalen Retræte ved Randers fra tirsdag den 21. oktober kl. 10.00 til torsdag den 23. oktober kl. 14.00.

To døgn i stilhed – med åndeligt nærvær

Retræten er tænkt som en bevidst pause – en kalendersat mulighed for at træde ud af hverdagens mange opgaver og give plads til det, der ofte må stå bagerst: stilhed, bøn og personlig fordybelse.

Retræteleder Anette Foged Schultz, præst og åndelig vejleder, leder forløbet med udgangspunkt i den ignatianske tradition, hvor refleksion over bibeltekster, bøn og samtale danner rammen. Stilheden er ikke tom, men fyldt af nærvær – og valgfri mulighed for gode, dybe samtaler.

Praktisk information og tilmelding:

Sted: Ådalen Retræte, Gamle Viborgvej 400, 8920 Randers

Tid: Tirsdag 21/10 kl. 10.00 – torsdag 23/10 kl. 14.00

Pris: 3.850 kr. for to døgn inkl. fuld forplejning

Retræteleder: Anette Foged Schultz – præst og åndelig vejleder

Tilmeldingsfrist: 21. juli 2025

Kontakt og tilmelding: Mail til afs@km.dk eller mobil 40 30 37 02

Læs mere: anettefogedschultz.dk