Invitation til Kirkemusiker-festival 2025
Fredag den 5. september 2025 bliver Billund Kirke centrum for inspiration, musikalsk udvikling og kollegialt samvær, når kirkemusikere fraRibe og Haderslev Stifter samles til Kirkemusikerfestival 2025.
Festivalen henvender sig til organister, korledere, kirkesangere og kirke- og kulturmedarbejdere og byder på et rigt program fra morgen til aften – fyldt med workshops, oplæg og fællessang.
Fra morgensang til jazzinspireret fællessang
Dagen starter kl. 9.00 med kaffe og pop up-butik fra Aarhus Musik. Kort efter sørger Tine Fris-Ronsfeld for musikalsk opvarmning, der både får kroppen og fællesskabet i gang. Senere byder Erling Lindgren på korsang og egne orgelkompositioner, før eftermiddagen åbner op for en bred vifte af workshops.
Dagen rundes af med Malene Rigtrup, der introducerer nye salmer, og en aften med fællessang under ledelse af Willy Egmose, kendt for sin fornyelse af salmesangen i kirken.
Workshops med bredde og dybde
Deltagerne kan vælge mellem seks forskellige workshops, som spænder fra voksen- og ungdomskor til salmesang med demensramte og stemmetræning. Navne som Jonas Rasmussen, Anne-Terese Sales, Christine Toft Kristensen, Anna Lubrich og Mads Høck garanterer høj faglighed og praksisnære værktøjer, som kan tages direkte med hjem.
Praktisk info
Festivalen afholdes i Billund Kirke, og tilmelding sker senest den 15. august via Haderslev Stifts eller Grene Sogns hjemmeside. Prisen er 900 kr., og inkluderer forplejning og adgang til hele dagens program. Deltagerne vælger deres workshop-prioritering ved tilmelding.
Tilmeld dig ved at klikke på linket her
Har du nogen spørgsmål, så kontakt projekt- og eventkoordinator Marianne Mølbæk på mmm@km.dk eller tlf. nr.: 40 14 15 72.