Haderslev-artiklerne: En moderne bekendelse
Hvordan lyder en trosbekendelse i det 21. århundrede? Haderslev-artiklerne er et bud. De forsøgte at koge kristen tro ned til sin essens efter en større diskussion om Den augsburgske Bekendelse i foråret 2006.
Trosbekendelser forbindes ofte med oldkirkelige vendinger og fjerne tiders teologiske opgør. Men Haderslev-artiklerne, der blev udgivet i 2006, viser, at bekendelser stadig kan have en vigtig rolle i moderne tid – ikke kun som et kirkeligt fundament, men som retningsmarkører i samtiden.
Haderslev-artiklerne består af ni korte punkter, der forsøger at udtrykke kristen tro på en måde, som både er tro mod traditionen og forståelig i dag. Bag initiativet stod en gruppe præster og teologer, der ønskede at formulere en moderne bekendelse i øjenhøjde med samtiden.
Artiklerne var ikke et nyt dogmatisk grundlag for folkekirken, men mere en teologisk øvelse: et forsøg på at svare på spørgsmålet: Hvad vil det sige at tro – i dag?
Formålet var både at styrke den kirkelige samtale og at give et offentligt vidnesbyrd om, hvordan kristen tro stadig kan være relevant i en moderne verden. Derfor blev Haderslev-artiklerne i sin tid også sendt ud til samtlige menighedsråd og drøftet i teologiske kredse.
Voldsom diskussion førte til Haderslev-artiklerne
Baggrunden for arbejdet med Haderslev-artiklerne var, at der i foråret 2006 udfoldede sig en voldsom diskussion om Den augsburgske Bekendelse.
Diskussionen handlede blandt andet om, hvorvidt bekendelsen skulle gøres mere ”spiselig” i vores nutid, eller om den ordret skulle fastholdes, fordi den udgør et historisk dokument.
Denne diskussion førte til, at daværende biskop over Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt bad nogle af Haderslev Stifts præster om at udarbejde et forslag til, hvorledes bekendelsens ord kunne udtrykkes i 2007, så det, der tales om, når det gælder kristendommen og troen, blev mere tydeligt.
Dette arbejde fik navnet ”Haderslev-artiklerne 2007”.
Udtrykket ”Haderslev-artiklerne” stammer fra en række trossætninger, som daværende Hertug Christian lod skrive i 1528, og som indførte Reformationen i Haderslev-Tørning Len – inden han som den senere Kong Christian d. 3 indførte Reformationen for hele Danmark i 1536.
Meningen med Haderslev-artiklerne var, at de skulle give retningslinier for, hvordan man tænkte kristendom, og ikke mindst hvordan man skulle fejre gudstjeneste efter de nye lutherske tanker. Fælles for de ”gamle” og de ”nye” Haderslev-artikler er altså, at de begge ønskede at sætte ord på kristendom og kirke ind i tiden.