Biskoppens månedshilsen

”Fælles formål; Gudstjeneste og kirkelige handlinger; Kirkelig undervisning; Diakonal virksomhed; Kommunikation; Kirkekor; Kirkekoncerter; Foredrags- og mødevirksomhed – ”

De af jer, der kender menighedsrådenes formålskontoplan, vil genkende disse ord som overskrifter under hovedoverskriften ”Kirkelige aktiviteter”. Oversigten over, hvad folkekirken bruger sine penge på i det lokale kirkeliv.

Udgifterne til kirkemusikken og musikeren burde stå under dem alle. Der er kun én overskrift tilbage på kontoplanen, nemlig ”Kontingent til DSUK” – som for øvrigt nu hedder Den Danske Kirke i Udlandet (DDKU). Alene den post er nok ikke forbundet med udgifter til musik. Men de andre er.

Den kristne kirke og ganske særligt den lutherske kirke har musik og sang som sin udtryksform og som en del af hele sit virke. Jeg er godt klar over, at der sikkert går kludder i det, hvis menighedsrådene gør alvor af at kontere kirkemusikken alle vegne, men det ville være velbegrundet. Det ville gøre det synligt for os alle, at musikken ikke bare er et indslag eller pynt eller underholdning. Musikken og sangen er til stede i alle kirkens udtryk – måske undtagen den personlige samtale og ja, kontingentbetalingen.

Musikken bærer kirkens udtryk

Musikken og sangen er uundværlige dele af gudstjenester og kirkelige handlinger, af samvær og oplysning, foredrag, undervisning. Musikken har et diakonalt sigte, når mennesker finder trøst og opbyggelse og fællesskab i musik og sang. Musikken og sangen er en stærk del af kirkens kommunikation og forkyndelse. Musik og sang er på mange måder vores fælles formål, eftersom både det Ny Testamente (Ef 5,19; og Kol 3,16) og Martin Luther opfordrer os til at synge og spille for at udtrykke takken for livet og glæden over evangeliet. ”Den, der vælger sig musikken, har vundet et himmelsk gode, for musikkens udspring er i himlen”, skrev Luther.

Organisten, kirkemusikeren er en vigtig person i det lokale kirkeliv i sognet. Organisten er ikke bare en person, der kommer og spiller og går igen, men også en samlende kraft i fællesskabet omkring kirken. Den, der spiller trøst og glæde til såvel begravelsen som til sogneeftermiddagen og måske for konfirmanderne og på plejehjemmet – og med musikken skaber det fælles rum, fælles stemning og udtryk og både glæde og sorg.

Dette nyhedsbrev handler om kirkemusikken. Præstemangel taler vi en del om, men organistmangel er lige så slemt. Vi må alle gøre noget for at sørge for gode stillinger for organister og kirkemusikere og for at vække interessen hos børn og unge for musikken og for selv at blive musikere. Levende musik og dygtige musikere er afgørende for folkekirken. Så lad os sætte pris på dem.