Biskoppens månedshilsen

Folkekirkens liv leves lokalt. Hvert medlem er en del af kirken og forvalter sit liv i en relation til troen. Folkekirkens fælles liv udspiller sig omkring og i en kirke, en kirkegård og sognehus og i lokalsamfundets institutioner og foreningsliv. Hvert sogn vælger sit menighedsråd, som vælger præst/er og ansætter medarbejdere. Så hvad skal vi egentlig med hinanden på tværs af sognene?

En hel del: Dels er der fælles regler – lovgivning og liturgi – der holder os sammen, dels er vi stigende grad afhængige af samarbejde og udveksling for at varetage kirkens opgaver . Dels hører vi grundlæggende sammen i en samtale om, hvad troen og kristendommen betyder.

Visitats er et særligt kirkeord, som er beslægtet med ordet visit og betyder besøg. Ordet henviser til de besøg , som biskop og provst traditionelt aflægger i de forskellige sogne for at føre tilsyn, dvs. sørge for at alt går ”retteligt og skikkeligt til” , som det hedder i Danske Lov. I nogle præstegårde er der stadig et ”bispeværelse”, så biskoppen kunne overnatte i forbindelse med visitatsen.

Vores tids kommunikationsmidler og landevej gør det noget nemmere at være i kontakt med hinanden, så jeg behøver ikke at være på kost hos præsterne.  Men ideen om at mødes og drøfte, hvordan det går lokalt, lever stadig og det samme gør praksis. Udover over biskops og provsters kirkebesøg, møder og løbende vejledninger har vi i senere år i Haderslev stift også ”dyrket” fællesmøder med menighedsrådene i et provsti, såkaldte provstivisitatser, hvor provst og biskop og stiftskontorchef mødes med menighedsrådene og drøfter kirkens liv og opgaver. Og egentlig kan den ”stiftsdag”, der holdes hvert andet år i Haderslev med oplæg og workshops fro både medarbejdere, valgte menighedsrådsmedlemmer og præster, også betegnes som en form for visitats: Her er det bare præster og menighedsråd og medarbejdere, der besøger hinanden og besøger biskoppen i en gensidig udveksling og samtale.

For mig er disse fællesmøder til stor inspiration og oplysning. Det er en kæmpe opmuntring at møde så mange af de engagerede og dygtige menighedsrådsmedlemmer, præster og medarbejder, der til dagligt bærer ansvaret for folkekirkens liv lokalt. Det er et privilegium at indgå i samtalen om, hvad kirke og kristendom betyder, og om hvilke opgaver man lokalt tager på sig.

Så i dette nyhedsbrev vil jeg sige tak for den runde af provstivisitatser, som er blevet gennemført siden efteråret – under temaet: ”Hvad er meningen?” VI har talt om, hvad det vil sige at være evangelisk-luthersk kirke i dag og om de vigtige roller, som folkekirkens medarbejdere spiller. Og tak for den stiftsdag, som en gruppe på tværs af stiftet og på tværs af medarbejdergrupper og menighedsråd havde forberedt , og som afvikledes med ca. 400 deltagere lørdag d. 14. marts. Den livlige samtale og glæde ved samværet og de mange kloge oplægsholdere og deltagere vidner om en folkekirke, der både er lokal og fælles og som virkelig har noget at give til nutidens danske samfund.

At besøge hinanden og tale sammen er måske ikke løsningen på alle verdens problemer. Men på mange. Den livsform kan folkekirken bidrage til det øvrige samfund med.