Fortsæt til hovedindholdet
3. februar 2026

Biskoppens månedshilsen

Diakoni er den kristne kirkes kald til at leve troen ud i konkret omsorg, fællesskab og tjeneste for medmennesket, skriver biskop Marianne Christiansen i denne månedshilsen.

Biskop Marianne Christiansen

Diakoni betyder tjeneste. At stå til tjeneste, at opvarte andre.

Diakoni er et grundord i kirke og kristendom. Det kan lyde fremmedartet. Man kunne måske erstatte det med ”kirkens sociale arbejde”. Det udtryk fortæller, at det har at gøre med en indsats for fællesskabet. Men diakoni er alligevel mere end det.

Diakoni er den kristne livsholdning. Som kristne skal vi - eller rettere: må vi  - se på vores eget liv som en tjeneste for medmennesket. Det er jo ikke hver dag, det lykkes lige godt. Men det er i hvert fald meningen.

Diakonien er forbundet med troen på samme måde som kærligheden til Gud er forbundet med kærligheden til medmennesket ”Vi elsker, fordi Gud elskede os først”, står det i 1. Johannes brev. Og Jesus opfordrer efter sin fortælling om den barmhjertige samaritaner, der gør sig selv til en næste, et medmenneske for den fremmede, der ligger i grøften og har brug for hjælp: ”Gå du hen og gør lige så”. I troen på Gud ligger et kald til at række medmennesket en hjælpende hånd.

Det er noget, der gerne skulle slå igennem i den måde, vi lever med hinanden, også i samfundet og i folkekirken. Kaldet til tjeneste for medmennesket har præget vores samfund og kirke – også på den måde, at vi har organiseret fælles hjælp til medmennesket. Det har vi gjort i samfundet i de sociale institutioner og lovgivning og i folkekirken i de diakonale organisationer, bl.a. Blå Kors, Menighedsplejen, Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær, KFUMs Sociale Arbejde osv. Også i de enkelte sogne har vi diakonale opgaver i fællesskab, som ofte menighedsrådet er ansvarlig for. 

Dels er det en grundholdning i menighedsrådsarbejdet: Hvordan er vi til tjeneste for hinanden i dette sogn? Og dels kan diakonien komme til udtryk i konkrete handlinger, når vi stiller spørgsmålene: Oplever du, når du kommer i kirke, at du bliver mødt med venlighed og opmærksomhed? Er der fællesskaber, der kan rumme dig, når ensomhed, sygdom eller mangel på penge og kræfter truer med at isolere dig? Hvem mangler i det hele taget en hjælpende hånd i vores sogn, og hvem kan give den? Det lokale sogn kan også arbejde sammen med de diakonale organisationer om opgaver, der overstiger de lokale kræfter.

Det handler dette nyhedsbrev blandt andet om: Diakonien både som livsholdning og som opgaver. Du kan også læse om årets kirkestatistik, der netop er blevet offentliggjort, stiftets kommende arrangementer og en status på den offentlige høring om dåbsritualet.