Biskoppens månedshilsen

Alle taler om arbejdsmiljø. Ikke, fordi det er noget nyt, men fordi vi er blevet opmærksomme på, hvor meget det betyder, ikke kun den fysiske sikkerhed på arbejdspladsen, men i høj grad også den måde, vi omgås hinanden på. Tidligere ville man måske kalde det stemningen, ånden, lugten i bageriet. Måske er det så sørgeligt enkelt, at i tider med mangel på arbejdskraft, bliver vi mindre tilbøjelige til at bruge det gammelkendte: ”Hvis du ikke kan tåle lugten i bageriet, kan du bare forsvinde”. Underforstået: Hvis du ikke trives på dit arbejde, er det dit eget problem og ikke arbejdspladsens. 

Men lad os håbe, at interessen for arbejdsmiljøet også skyldes et reelt ønske om, at en arbejdsplads skal være et respektfuldt fællesskab, hvor enhver gør sit bedste for det fælles bedste. Det bør i hvert fald gælde i folkekirken, hvor vi er et fintmasket netværk af folkevalgte, medarbejdere, frivillige og ansatte, som alle har del i opgaven: At stå til tjeneste for folkekirkens medlemmer og andre, der har brug for at høre evangeliet og samles i fællesskaber om livsbegivenheder, om oplysning og musik og om mindet om de døde.

Fokus på fænomenet travlhed

I de senere år er der kommet en række rapporter og anbefalinger om arbejdsmiljøet i folkekirken. 

FIND RAPPORTER VED AT KLIKKE HER, HER OG HER

Haderslev Stift har som alle stifter et arbejdsmiljøudvalg (AMU) for præster, fordi stiftet repræsenterer præsternes arbejdsgiver. Men enhver drøftelse af præsters arbejdsmiljø involverer arbejdsmiljøet for alle andre ansatte og frivillige i sognene, for det er jo fælles arbejdspladser. 

I Haderslev Stifts arbejdsmiljøudvalg vil man det kommende år sætte fokus bl.a. på fænomenet travlhed, og hvordan vi omgås med travlhed. Desuden vil vi forsøge at fremhæve alt det materiale, der allerede eksisterer på arbejdsmiljøområdet i folkekirken for alle medarbejdergrupper og i menighedsrådets arbejdet.

Den to-strengede ledelse

Da arbejdspladsen som sagt er den samme, er der i disse år fokus på et tættere samspil mellem de to ”ledelsesstrenge ” i folkekirken. Det vil sige mellem menighedsrådet som ansættelsesmyndighed for sognets medarbejdere, repræsenteret i kontaktpersonen, og provst og biskop, som repræsenterer ansættelsesmyndigheden for præsterne. Hvis der er problemer i arbejdsmiljøet, kan de kun løses i fællesskab. Det betyder, at menighedsrådet kan inddrage provsten og præsternes arbejdsmiljørepræsentant og omvendt, før problemerne vokser sig store.

Den revision af menighedsrådsloven, som foreløbig er resulteret i en rapport som der skal tages politisk stilling til, har også til opgave at samle op på den seneste arbejdsmiljøundersøgelses anbefalinger. Det gælder f.eks. på feltet om øget kontakt mellem ledelsesstrengene, men også på behovet for ”professionaliseret” ledelse, og på menighedsrådets egne ”arbejdsvilkår” som folkevalgte.

LÆS RAPPORT VEDR. REVISION AF MENIGHEDSRÅDSLOVEN VED AT KLIKKE HER

Revision af menighedsrådsloven

Med professionel ledelse menes ikke nødvendighivs ansat ledelse, men netop at den folkevalgte kontaktperson (som foreslås navneændret til personaleansvarlig) gennem et obligatorisk kursus bliver tilstrækkeligt rustet til opgaven. Der kan være en modsigelse imellem at være folkevalgt og samtidig skulle deltage i en uddannelse. Forslaget skal imidlertid gøre det muligt at gå ind i menighedsrådsarbejdet uden særlige forudsætninger og alligevel blive i stand til varetage den ledelse, som er afgørende for medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel.

Med hensyn til menighedsrådets egne arbejdsvilkår skulle f.eks. forslag om en klarere målsætning for menighedsrådsarbejdet, mulighed for en mere fleksibel fordeling af posterne i menighedsrådet, for at flytte opgaver over i samarbejder eller til provstiet samt mulighed for at gribe ind over for chikanerende adfærd i rådet pege i retning af bedre arbejdsmiljø også for de folkevalgte. Eller en skønnere duft i bageriet, om man vil.

Mange tiltag og forslag sigter på et bedre arbejdsmiljø. Og det er godt, for alle kan få brug for hjælp, trods de bedste intentioner – fordi vi er så forskellige og også har forskellige meninger og holdninger til, hvordan arbejdet bedst gøres. Den grundlæggende respekt for hinandens arbejde og holdninger er den første forudsætning for et godt arbejdsmiljø. Og det jo det, der hedder ånd. Det har vi heldigvis meget af i folkekirken.