Sognepræst til Vonsild Pastorat og studenterpræst Kolding Provsti
Ansøgningsfrist: 16. februar 2026
Sognepræst og Studenterpræst i Kolding
Er du den, der brænder for mikset mellem sogne- og ungdomsarbejde? Vi søger en fuldtidspræst til en nyoprettet 50/50 stilling, som sognepræst i Vonsild og studenterpræst i Kolding.
Syd for Kolding finder du Vonsild med vores smukke gule kirke. Sognet er en større forstad til Kolding og er i kraftig vækst. Vonsild sogn har ud over denne stilling en sognepræst kvote 100 tilknyttet.
I Kolding findes mange uddannelsesinstitutioner og vi vil gerne som provsti række ud til de unge studerende gennem et samarbejdende team bestående af en studenterpræst kvote 50 og en ungdomsdiakonimedarbejder kvote 50. Sidstnævnte ansættes hurtigst muligt efter ansættelse af studenterpræsten, som ønskes med i ansættelsesprocessen. Dette parløb skal have et stærkt diakonalt sigte blandt unge studerende i Kolding. Målgruppen er unge i alderen 16-30 år.
Der vil blive lavet et tydeligt regulativ for sogne- og studenterpræstestillingen. Stillingen er uden tjenestebolig.
Kolding provsti er et af landets største provstier med god økonomi og godt samarbejde.
Vonsild Kirke og Sogn
Vonsild Sogn er på 4400 indbyggere, hvoraf de 3600 er medlemmer. Sognet vokser støt med mange nye børnefamilier og seniorer.
Vonsild er et sogn med et bredt udbud af kirkelige aktiviteter, hvor mange er knyttet op på vores store korarbejde. Der er desuden en stor åbenhed og tilslutning ved både menighedsråd og menighed overfor nye aktiviteter. Vi har et meget velfungerende samarbejde med både børnehaverne, skolen og plejehjemmet i byen og vi ønsker at fastholde og udvikle dette samarbejde. Vores mange frivillige er med til at bidrage til både faste aktiviteter og gudstjenester.
Vores gudstjenester er velbesøgte og der er ofte dåb i højmessen. Vi har flere særlige gudstjenester spredt ud over året, som alle har meget stor tilslutning af hele menigheden. Der er et meget tæt samarbejde i hele personalegruppen omkring afvikling af større gudstjenester og kirkelige handlinger.
Som præst får du en engageret præstekollega, der både giver plads og byder ind med faglig sparring. Hvis du nyuddannet teolog, vi vil gøre os særligt umage for at støtte dig og hjælpe dig godt i gang.
Vi søger en præst i Vonsild
- Der er en god formidler og forkynder evangeliets budskab i øjenhøjde
- Der motiveres ved arbejdet med konfirmander, børn og unge
- Der aktivt deltager i videreudviklingen af sognet og skaber tilknytning til kirken
- Der kan fortsætte den gode kontakt til lokalsamfundet
- Der er en samarbejdsvillig og initiativrig medspiller
Vonsild Kirke
- Byder alle velkommen!
- Ligger centralt i Vonsild og er et naturligt samlingspunkt for sognet
- Har et godt samarbejde med institutioner, foreninger og erhvervsliv
- Har en aktiv menighed med mange frivillige
- Er en nærværende kirke med plads til både sutter, strikkepinde og salmebøger
Studenterpræst i Kolding
Vi ønsker et studenterarbejde, hvor
Unge møder et menneskesyn, der bygger på medmenneskelighed og kærlighed
Unge erfarer, at de er noget værd, ikke på grund af det de gør, men fordi de er
Unge oplever frirum og fællesskab
Unge tilbydes en ressourceperson, som kan tale med dem om tro og eksistentielle spørgsmål
Studenterarbejdet skal have et tydeligt diakonalt fokus, og studenterpræsten skal i samarbejde med ungdomsdiakonimedarbejderen arbejde på at skabe fællesskaber for unge studerende. Studenterpræsten har sin gudstjenestemæssige base som natkirkepræst, som holdes én gang om måneden sammen med Kolding natkirkes frivillige og ungdomsdiakonimedarbejderen.
Studenterpræsten skal synligt og imødekommende møde de unge på uddannelsessteder i Kolding. Studenterpræsten skal tilbyde individuelle samtaler om det, der kan være svært i ungdomsårene; ensomhed, identitet, sorg m.m. Teologisk og menneskeligt skal studenterpræsten favne bredt for at kunne møde de unge fordomsfrit og kunne tale fordomsfrit med alle uanset tro, etnicitet, køn mv. Studenterpræsten skal kunne arbejde selvstændigt og alene, tage egne initiativer, se muligheder og skabe nyt og samtidig kunne samarbejde og samskabe. Der er en ansvarlig styregruppe bag studenterarbejdet, som fungerer som sparringsgruppe. Der har tidsligere været en ungdomspræst i Kolding med et mindre studenterarbejde. Disse erfaringer kan der bygges videre på og skabes nyt ud fra. Studenterpræsten forventes at tage del i studenterpræstenetværket på landsplan.
Arbejdspladser som 50/50 præst Som studenterpræst har man sammen med ungdomsdiakonimedarbejderen delekontor i Sankt Nicolai kirkens sognehus, hvor der også er køkken, samtalerum, mødelokaler m.m. Som sognepræst har man delekontor med sin præstekollega i Vonsild sognehus, hvor der også er køkken, mødelokaler m.m.
Kontaktoplysning
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Vedr. sognepræst i Vonsild: Menighedsrådets formand:
Charlotte Bang Jørgensen på mail: cbj@vonsildkirke.dk; telefon: 2819 2327 eller
sognepræst Bitten Weile på mail: bhk@km.dk eller telefon: 3056 9022
Vedr. studenterpræst i Kolding: Provst, Karina Steinecke Dahlmann på mail: ksd@km.dk eller telefon: 29678625
Du finder mange flere oplysninger om Vonsild Sogn på vores hjemmeside
www.vonsildkirke.dk og om Kolding provsti på www.koldingprovsti.dk
Mere om stillingen
Vonsild Kirke
UC Syd