To gange årligt arrangeres der konsulentrunder - fast tirsdag og onsdag i uge 17 og onsdag og torsdag i uge 40. På møderne under konsulentrunden kan igangværende samt nye projekter vedr. kirke og kirkegård samt bygninger i tilknytning hertil drøftes. Der træffes ingen afgørelse på møderne, men der gives råd og vejlening, så menighedsrådene kan arbejde videre med projekterne.
Der drøftes ikke præstegårde på møderne.
Ved konsulentrunderne deltager altid den kgl. bygningsinspektør fra Nationalmuseet. Herudover kan Akademiraadet deltage i sager om udsmykning.
De nævnte konsulenter deltager uden omkostninger for menighedsrådet. Kirkegårdskonsulenten og varme-, klima- og energikonsulenten deltager, når det er relevant, og deres deltagelse skal menighedsrådet betale for.
Menighedsrådene kan orientere sig om konsulentrunderne på stiftets kalender og via provstiet. Tilmelding foregår via provstiet.
Vi bruger Cookies
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her