Rapporter fra studieorlov
Nyheder

Det nye Paulusperspektiv

Bente Hjul Johannessens rapport fra nyligt studieorlov. 


Jeg har i min studieorlov september-november 2018 beskæftiget mig med ”Det nye Paulusperspektiv”. Det ”nye” er dog ikke af helt ny dato, men det er min teologiske uddannelse heller ikke, og jeg hørte kun sporadisk om den nyere paulusforskning i den nytestamentlige undervisning på Det teologiske Fakultet i Århus. Derfor havde jeg et ønske om at sætte mig mere ind i dette emne.

 

Indledning

Den nye Paulus. Det nye Paulusperspektiv. Sådan omtales en retning, som har været fremherskende inden for Paulusforskningen gennem de senere årtier. Pionererne inden for denne retning først og fremmest amerikaneren E.P. Sanders og skotten James D.G. Dunn. Betegnelsen ”Det nye Paulusperspektiv” er ikke helt korrekt. For mange af indsigterne blev fremført af en række liberalteologer allerede sidst i 1800-tallet. Imidlertid slog det først rigtigt igennem efter E.P. Sanders bog fra 1977: ”Paul and Palestinian Judaism”. Derudover er det heller ikke helt dækkende at tale om den nye Paulus eller det nye Paulusperspektiv. For der er adskillige forskelle hos de forskere, der hører til inden for denne retning. Det vil nok være mere korrekt at sige de nye Paulusperspektiver. For naturligvis er der nuanceforskelle de forskellige forskere imellem. Derudover er der de seneste år fremkommet synspunkter fra forskere, som kritiserer Sanders og Dunn for ikke at gå langt nok. Her tales der om ”Det radikale Paulusperspektiv”. Det vil jeg kun ganske kort berøre sidst.

I tidligere tolkninger var det især særlighedskriteriet der var fremherskende. Man lagde vægt på det, der er særskilt for Paulus, det der skiller ham ud fra hans samtid og samfund. I nyere forskning fokuserer man på plausibilitetskriteriet. Kodeordet er kontekstualisering. Her lægger man mere vægt på det, der forbinder ham med hans samtid og de samfund.

Forskerne inden for det nye Paulusperspektiv drager nytte af nye indsigter inden for socialvidenskaber og litteraturvidenskaber.

Følgende tre synspunkter kan siges at være hovedsynspunkter inden for det nye Paulusperspektiv:

1.      Paulus var jøde og vedblev at være jøde.

Paulus´ opgør med Moseloven og lovgerninger som frelsesvej skyldtes ikke, at han selv havde haft problemer med at holde loven, eller at den som sådan var for stor og uoverskuelig at overholde (det kvantitative argument). Heller ikke at der var noget i vejen med jødedommen som helhed, herunder jødernes forsøg på at holde loven. Paulus så den ikke som degenereret religiøsitet, hvor man enten ville fortjene sig til frelsen eller kun opfyldte den udvortes og mekanisk (det kvalitative argument). Paulus ville overhovedet ikke lægge jødedommen bag sig, han ville blot give ikke-jøder adgang til Guds frelse på lige fod med jøder, og uden at de skulle overholde moseloven.

2.      Paulus var hellenist såvel som jøde.

Han var afgørende påvirket af græsk tankegang og filosofi (især stoicismen). Det var jødedommen i det hele taget på Paulus´tid. Man skal altså passe på ikke at sætte jødedom og hellenisme op mod hinanden som helt igennem og fuldstændigt uforenelige modsætninger. 

3.      Paulus var ikke først og fremmest systematisk teolog.

Han var først og fremmest missionær, der teologiserede over konkrete spørgsmål og udfordringer i menighederne. Derfor kan man heller ikke læse hans breve som systematisk-teologiske afhandlinger med et gennemtænkt konsistent trosindhold. Brevene er reelle breve til menigheder, hvor der behandles specifikke spørgsmål / problemstillinger. Og ud fra disse spørgsmål udfolder Paulus troen. Dette gælder også Romerbrevet, som ellers traditionelt er blevet anset for at være hans ”teologiske testamente”. Selv om han ikke først og fremmest er systematisk teolog, er han dog teologisk tænker – eller som Troels Engberg-Pedersen kalder ham: en intellektuel fighter. Derfor kan man også finde sammenhæng og store linjer i hans tænkning, samtidig med at brevenes konkrete anledninger og modtagere forårsager, at der er argumenter, der (i hvert fald tilsyneladende) stritter i forskellige retninger.

 

Læs fortsættelsen og hele Bente Hjul Johannessens rapport her.