Fortsæt til hovedindholdet
Hjælp til nye menighedsråd
Det konstituerende møde

Det konstituerende møde

Det konstituerende møde er også det første møde i det nye menighedsråd. Derfor er det vigtigt at lære opgaverne og hinanden at kende inden selve konstitueringen, så man i fællesskab kan finde de rette personer til posterne.


Få præsten til at byde velkommen og fortælle om folkekirken og det lokale kirkeliv. Lad et blivende medlem fortælle om arbejdet i menighedsrådet og præsentere de forskellige poster og udvalg. Brug tid på at besvare spørgsmål, så alle får mulighed for at orientere sig.

Lad alle menighedsrådsmedlemmer og ansatte i kirken præsentere sig selv. Hvad er deres baggrund, deres erfaringer og hvad vil de bidrage til kirkelivet med? Først derefter bør rådet konstituere sig. 

Det siger menighedsrådsloven
Det konstituerende møde
Det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder første søndag i advent. Indkaldelse og ledelse af mødet foretages af det medlem, der har fået flest stemmer, indtil den nye formand er valgt.

Valgbarhed og menighedsrådsløfte
På det konstituerende møde afgøres, om kandidater har mistet valgbarhed pga. straf. Mister et medlem sin valgbarhed, skal medlemmet udtræde af menighedsrådet. Derefter afgiver de nyvalgte medlemmer menighedsrådsløftet. Erklæringen afgives kun af medlemmer, der første gang vælges ind i et menighedsråd.

Menighedsrådsløftet lyder: Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.

Valg af formand og næstformand
Formanden leder menighedsrådets arbejde og er ansvarlig for gennemførelse af rådets beslutninger. Ledelseserfaring hos kandidater til posten er derfor et plus. Formanden vælges af de valgte medlemmer af menighedsrådet (dvs. ikke præsten), og valget foregår ved hemmelig afstemning. Formanden kan ikke vælges til kirkeværge eller kasserer og kan heller ikke varetage hvervet som professionel regnskabsfører.

Næstformanden har ingen særlige opgaver, når formanden er i funktion, men skal overtage formandskabet ved forfald. Ledelseserfaring er derfor også et plus hos kandidater til denne post.

Valg af kirkeværge
Kirkeværgen varetager det daglige tilsyn med kirken og kirkegården. Bygningskendskab hos kandidater til posten er derfor et plus. Menighedsrådet vælger af eller uden for sin midte en kirkeværge. Kirkefunktionærer, der er ansat ved kirken eller kirkegården, kan ikke vælges til kirkeværge. I sogne med flere kirker kan der vælges en kirkeværge for hver af kirkerne. Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, kan der vælges en kirkeværge for hver kirke.

Valg af kasserer
Kassereren står for budget, årsregnskab og kvartalsrapporter samt fører tilsyn med regnskabsføreren. Kendskab til regnskabsførelse hos kandidater til posten er derfor et plus. Menighedsrådet vælger af sin midte en kasserer. Den praktiske udførelse af opgaverne kan knyttes til en af kirkens kirkefunktionærer eller overlades til professionelle.

Valg af kontaktperson
Kontaktpersonen er leder for kirkefunktionærerne. Erfaring med personaleledelse hos kandidater til posten er derfor et plus. Menighedsrådet vælger af sin midte en kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at være arbejdsgiver for kirkefunktionærerne. Opgaven som kontaktperson kan efter rådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.

Valg af sekretær
Sekretæren tager referat og samarbejder med formanden om forberedelse og afvikling af møder. Formuleringsevne og kendskab til IT hos kandidater til posten er derfor et plus. Menighedsrådet vælger af sin midte en sekretær, med mindre sekretærhvervet er knyttet til en af kirkens funktionærstillinger.

Vedtægter
Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for kirkeværgens, kassererens, kontaktpersonens og sekretærens forretningsområde.

Valg til andre poster
Den bygningskyndige deltager i de årlige syn over kirken og kirkegården. Bygningskendskab hos kandidater til posten er derfor et plus. Menighedsrådet vælger den bygningskyndige af eller uden for sin midte, men må ikke vælge kirkeværgen.

Menighedsrådet vælger af sin midte en underskriftsberettiget person, der bemyndiges til sammen med formanden at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån.

Efter valg til posterne i menighedsrådet er der valg til valgbestyrelse og udvalg. Udvalgene konstituerer sig selv, hvilket med fordel kan ske umiddelbart efter valgene. Det anbefales også at vedtage det kommende års mødekalender for menighedsråd og udvalg.