Fortsæt til hovedindholdet
Sådan fik andre midler
Nyheder

Dirigenten får midler til sangskatten

Organist og dirigent for Haderslev Domkirkes Pigekor, Thomas Berg-Juul, har de sidste 10 år haft succes med at skaffe eksterne midler til bl.a. rejser og store koncerter med orkester.


Af Lene Kjældgaard, Haderslev Stift.

Som organist og dirigent for Haderslev Domkirkes Pigekor, er Thomas Berg-Juul bl.a. ansvarlig for pigekorets fortsat høje niveau. Pigekoret er kendt som et af landets mest elegante og velklingende pigekor, og en del af de aktiviteter, der udgør korlivet for de 45 sangere i alderen 12-22 år, er bl.a. turnéer i ind- og udland, CD-produktioner, koncerter og korrejser. I løbet af de seneste år har koret besøgt Norge, Sverige, Tyskland, Belgien, Slovakiet og Israel og Palæstina. 

I løbet af Thomas Berg-Juuls 10 år som dirigent for Haderslev Domkirkes Pigekor, har han søgt fondsmidler til en lang række af de aktiviteter, der er med til at fastholde og videreudvikle pigekorets musikalske kvalitet. 

- Vi har selvfølgelig et korbudget, men det er ikke stort nok til at kunne dække f. eks. ture og koncerter, heller ikke selvom vi altid opererer med en - overfor pigerne - rimelig egenbetaling i form af brugerbetaling på vores rejser. Derfor bliver vi nødt til at søge fondsmidler for overhovedet at kunne gennemføre vores store projekter, siger Thomas Berg-Juul.

Find den rigtige vinkel

Når Thomas Berg-Juul skal søge ekstern finansiering til pigekorets aktiviteter, undersøger han først og fremmest, hvad de forskellige fondes indsatsområder er - det vil sige, hvad der står i deres fundats. 

Nogle fonde støtter f. eks. kirkearbejde, andre fonde vil gerne være med til at udbrede kultur, koncerter og cd-udgivelser, og så findes der fonde, der vil gøre noget for projekter, der har med unge mennesker at gøre. 

- Det er de tre typer fondsformål, som jeg typisk vil søge i forbindelse med pigekoret. Og så vil jeg selvfølgelig vinkle min ansøgning efter, hvad deres fundats er, forklarer Thomas Berg-Juul, og giver et eksempel:

- Hvis jeg søger en fond, der støtter kultur, vinkler jeg gerne på, at vi er et kulturbærende kor, der er med til at holde den danske kultur levende i form af sang, bl.a. ved at lære de unge mennesker et klassisk repertoire, som vi rejser ud i verden og præsenterer. Er det derimod en fond, der støtter kirkelige aktiviteter, så vinkler jeg på, at vi er et kirkekor, at vi holder fast i, at vi skal samles i og omkring kirken, og når vi skal rejse, har vi et fællesskabsbærende fokus, der er en stor styrke i koret. Og hvis det drejer sig om en fond, der har unge mennesker som omdrejningspunkt, så skriver jeg, at vi med til at danne og opdrage dem via musikken, og vise dem, at man godt kan være sammen med med andre, man ikke nødvendigvis er på samme alder med, ved at give dem nogle oplevelser og se verden.

Der er altså Thomas Berg-Juuls erfaring, at man skal vinkle sin ansøgning efter fondens formål, og tænke på, hvordan man serverer sin ansøgning til en mulig støtteyder: Hvad er hovedformålet med rejsen?

Vær ærlig og transparent

Når Thomas Berg-Juul skal i gang med en ny ansøgningsrunde til et projekt, så søger han typisk i to omgange, afhængig af, hvor god tid han er i forhold til fondens ansøgningsfrist. 

- Det er generelt godt at være ude i god tid, for man skal typisk regne med et par måneders sagsbehandling, men nogle gange har jeg selv søgt helt ned til en måneds varsel, før projektet skal finde sted. Det er ikke optimalt, men det kan godt lykkedes, selvom man er sent ude. Og så er man nødt til at sende flere ansøgninger til forskellige fonde af sted i en eller flere omgange, i stedet for at sidde og vente på svar fra kun een fond, siger han. 

Thomas Berg-Juul sørger altid for at skrive, hvis han søger andre fonde, og hvem de er. 

- Jeg synes, det er vigtigt at signalere, at jeg har en plan for, hvordan jeg vil skaffe hele finansieringen hjem. Det vidner om god projektledelse, og at man med rimelighed kan forvente, at projektet kommer i mål. Derfor jeg helt åben om, at jeg også søger andre fonde, og hvad jeg eventuelt allerede har fået bevilliget.

Vis mod i budgettet

En anden erfaring, Thomas Berg-Juul har gjort sig, er, at man skal turde være modig, når man lægger sine budgetter. 

- Man skal ikke tænke, at jeg må hellere lige skære lidt her og der - man skal præsentere sit budget, så det viser projektet i sin største og bedste form. Og så skal man huske at værdisætte projektledelsen, også når man internt står for det, enten selv eller gennem de mange frivillige omkring koret. Det er ikke helt let, men man må give et overslag. Der er ret meget arbejdstid, som man selv står for, som man godt kan værdisætte. Det har jeg først lært relativt sent, fortæller Thomas Berg-Juul.

Han pointerer også, at man som projektejer skal turde søge relativt store beløb hos de fleste fonde. 

- Et godt tip er altid at gå ind og se, hvor store portioner fondene uddeler, så man rammer indenfor skiven. Nogle fonde uddeler f. eks. op til 15.000 kr., og så skal man ikke søge 100.000 hos dem. Søg gerne op til det beløb, fonden uddeler. Hvis de giver op til 20.000 kr., så søg de 20.000. Det er bedre at få halvdelen af 20.000 kr. end de 5.000 kr., man søger. 

Fakta (klik på + for at åbne)

Dirigentens procedure til fondsansøgninger

Thomas Berg-Juul følger en relativt fast procedure, når han skal i gang med at søge fonde:
 

  1. Først laves et budget over projektets udgifter og egenfinansiering, der f. eks. kan bestå af brugerbetaling på rejser, ligesom pigekoret selv sørger for at sælge lodsedler eller billetter til koncerter for at vise, koret gør en aktiv indsats for at lykkedes med at yde korets kerneydelse.
  2. Dernæst laves en projektbeskrivelse, der beskriver, hvorfor projektet er vigtigt. Det kan være med argumenter som at rejser og oplevelser er vigtige for at fastholde sangere, og at koret har værdi for samfundet.
  3. Så undersøges mulige fonde og deres fundats. Den rigtige vinkel til de rigtige fonde bliver identificeret.