Religionspædagogik
Kommissorium

Kommissorium

Udvalget skal inspirere til og understøtte undervisningsmæssige initiativer i sogne og provstier. Der henvi-ses til stiftets vision.
Udvalget skal medvirke til koordination og samarbejde mellem sogne indbyrdes og mellem provstier om undervisnings-projekter.
Udvalget skal tilskynde til faglig dygtiggørelse af undervisere (præster, sognemedhjælpere, korledere, frivillige).

Konkret skal udvalget:

  • iværksætte eller inspirere til iværksættelse af undervisningsmæssige aktiviteter, der mest hen-sigtsmæssigt foregår på stiftsplan
  • på stiftets hjemmeside informere om tiltag, der har interesse for kirkens undervisere (f.eks. nyt materiale og kurser). Stiftets web-master bistår med formidlingsmæssig og teknisk assistance
  • formidle erfaringer om religionspædagogiske initiativer i andre stifter
  • varetage kontakten til Teologisk Pædagogisk Center og andre relevante uddannelsesinstitutioner vedr. religionspædagogiske spørgsmål
  • bidrage til, at relevante uddannelsesinstitutioner (herunder også kirkemusikskoler og evt. ikke-kirkelige uddannelsesinstitutioner) arrangerer debat- og inspirationsdage om kirkelig undervisning og selv arrangere sådanne
  • følge udviklingen i anvendelse af nye kommunikationsmidler til undervisning
  • stille forslag til Stiftsrådet eller til biskoppen vedr. ønskelige initiativer.

Udvalgets sammensætning og funktion:

Udvalget udpeges af Stiftsrådet efter indstilling fra biskoppen.
Udvalget kan have 8-10 deltagere. 
Formanden udpeges af Stiftsrådet efter indstilling fra biskoppen.
Hvert provsti skal så vidt muligt være repræsenteret. Provstierne anmodes om at indstille f.eks. lederen af kirke-skole-tjenesten i provstiet eller lignende undervisnings-aktivitet.
Der bør være en repræsentant fra Dansk Kirke i Sydslesvig. 
Udvalget kan nedsætte underudvalg til at varetage arbejdet på særlige områder. 
Udvalget bør i muligt omfang udnytte samarbejdsmuligheder med de øvrige stiftsudvalg. (Dette gælder også et forum som Folkekirkens Ungdomskor -stiftskredsen).
Udvalget skal én gang om året rapportere til Stiftsrådet – bl.a. med målsætninger og budget for de(t) kommende år.
For udvalget gælder i øvrigt de fælles bestemmelser for alle stiftsudvalg under stiftsrådet.