Inspiration
Nyheder

Christfulness for konfirmander

I Hedensted-St. Dalby har sognepræst Thea Køllgaard Olsen udviklet et materiale, der giver plads til, at konfirmander kan bringe deres krop og tro sammen.

At opleve roen i kirkerummet, at lytte til et religiøst sprog, at mærke, at kroppen er tilstede i kirken og at introducere kristne ord og tanker.
Det er nogle af formålene med sognepræst Thea Køllgaard Olsens materiale ”Christfulness for konfirmander”. Det består af øvelser, som er lette at lade sig inspirere af og bruge i sin egen kontekst. Præcis som i ”Christfulness” for voksne handler det om at øve sig i at finde hvile i Guds nærvær. Men materialet giver også plads til, at man kan lade det få fokus af undervisningen, og dermed bruge det som afrunding på en konfirmandtime. Det skaber en fortrolighed mellem konfirmanderne og kirkens sprog, og øvelserne giver også rum for, at konfirmanderne selv kan tage imod og arbejde personligt med tingene.

Thea Køllgaard Olsens materiale kan findes på Folkekirkens konfirmandcenters hjemmeside.

Læs mere  om ”Christfulness” på www.christfulness.dk

Tekst: Thomas Frovin, stiftsudvalget for mødet med det nyspirituelle