Nyt fra stiftsråd og udvalg
Nyheder

Remtræk med forslag til forbedring

Det giver god mening, at stiftet tager initiativer til udvikling af det fælles kirkeliv, men det er en stadig udfordring at få inspiration og viden gjort synlige i sognene. Det var nogle af de konklusioner, man kunne drage på det første fællesmøde mellem det nyvalgte stiftsråd og repræsentanter for de nye provstiudvalg.  

Der var ros til flere af stiftets initiativer, da det nyvalgte stiftsråd og repræsentanter for de nyvalgte provstiudvalg mødtes til det første fællesmøde – et fast årligt møde, hvor temaet er opgavefordeling, dialog og remtræk mellem provstier og stift.
Stiftsrådet spurgte: Vi har lige givet penge til video om orgeldrengene i Haderslev, fordi sognene begynder at mangle organister. Er det en problemstilling, I har mødt, og giver det mening, at stiftet prøver at sætte fokus på det? Vi har bevilget mange penge til asylområdet, diakonien har været et fokusområde i flere år, og stiftsudvalget for arbejdet med opmærksomhedsforstyrrede børn har fået penge til en film, der skal støtte og inspirere arbejdet lokalt. "Hvordan ses og opleves det i sogne og provstier? Giver det mening," spurgte stiftsrådets formand, Karen Sundbøll, de 50 fremmødte repræsentanter for råd og udvalg.
I kort form: Når stiftsrådet vil understøtte kirkelivet i Haderslev Stift, er det så de rigtige ting, det laver, og når det ud?

Må og skal
Fundamentet for diskussionen blev lagt af stiftets kontorchef, Lars Chr. Kjærgaard, som gennemgik de formelle rammer for stiftsrådets arbejde: hvad skal det, hvad det, og hvordan er de økonomiske rammer?
Blandt de ting, som stiftsrådet skal, er at fastsætte ind- og udlånsrenter for den kapital, som stiftet forvalter, og som er grundlag for alt byggeri i sognene.
Stiftsrådet skal også fastlægge stiftets udvalgsstruktur. Haderslev Stift har 10 udvalg, som arbejder med viden og inspiration til det fælles kirkeliv på en række forskellige områder. Aalborg Stift har flest udvalg, 14 i alt, og Fyens Stift har med kun to udvalg færrest.
Se oversigten over stifternes udvalg her og se Haderslev Stifts egne udvalg her.
Det er nøje afgrænset, hvad stiftsrådet . Det handler om kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og provstier, om formidling af kristendom samt om udviklingsprojekter inden for f.eks. undervisning, diakoni, it, medier og kirkemusik. 
Stiftsrådets handlekraft ligger dels i udvalgene og de mange præster og lægfolk, der er aktive der - dels i økonomien. Stiftsrådet er, oplyste Lars Chr. Kjærgaard, finansieret af den kirkelige ligning og har p.t. et budget på 3 mio. kr. Det svarer til 0,6 pct., af den kirkelige ligning i Haderslev Stift. Stiftsrådet må maksimalt bruge 1 pct. Hvis stiftsrådet i Haderslev Stift opkrævede maksimum, ville det have 4,9 mio. kr. til rådighed. Læs tallene her.

Det giver mening
Det giver mening at have fælles initiativer på stiftsplan, var konklusionen på bordsamtalerne efter stiftskontorchefens gennemgang af rammer og Karen Sundbølls oplæg. Men der viste sig også usikkerhed på, hvor godt informationerne om det fælles kirkeliv når ud i sogne og provstier.

Blandt kommentarerne efter samtalen ved bordene:

  • Stiftet er med til at skabe sammenhængskraft, eksempler: Teologi for voksne, reformationsfejringen, det årlige landemode, stiftsdagen hvert andet år, kommunikationen og HASK.
  • Folkemøde Reformation i pinsens reformationsfejring i Haderslev i 2017 var et godt initiativ og en form, der måske kunne genbruges i andre sammenhænge.
  • Stiftsudvalgene er tænketanke, her kan man være visionær, men kommer udvalgenes ideer og tanker ud i sognene? Gør udvalgene en forskel? Nogle projekter opleves som meget udbytterige og meningsfulde, men sognene ved ikke, hvad alle udvalgene står for.
  • Remtrækket fungerer mellem stift, provstier og sogne, men udvalgsstrukturen skal være levende, udvalg skal kunne åbne og lukke, efterhånden som udvalgenes projekter er kørt i gang.
  • Projektet ”Nye naboer” er relevant både i by (asylanter) og på land (østarbejdere). Et sted, hvor stiftet kan bidrage med inspiration.
  • Flere og meget forskellige kommentarer på HASK: ”Skole-kirkearbejdet fungerer bedst på lokalt plan”, ”Vi har generelt en fornemmelse af, at der er gennemslagskraft og glæde ved konstruktionen”, ”Det er ikke nødvendigvis menighedsråds- og provstiudvalgsmedlemmer, der ved, hvad der foregår på det område”, og ”Det er meningsfuldt at udvikle fælles materialer”.
  • Studieture i stiftsudvalgene kan være relevante, men erfaringerne er svære at give videre, det er ikke nok med en rapport på hjemmesiden, der skal følges op, og der skal udvikles en evalueringskultur.
  • Opgaven med at uddanne organister må ligge på landsplan, og der kunne måske arbejdes med større synlighed på uddannelsesmesser.
  • Der er brug for at løfte sognenes arbejde til et højere niveau, f.eks. med en diakonikonference, så sognenes arbejde bliver understøttet og inspireret.

Det blev også foreslået, at stiftsrådet kunne løfte fælles mere politiske emner, f.eks. sognenes moms, og der blev rejst forslag om støtte til at arbejde med fundraising.
Stiftsrådet har samlet alle kommentarerne og vil tale videre om dem på næste stiftsrådsmøde, der ligger 20. februar.

Bestræbelse: At alle bliver lidt længere på kirkegården
Efter orientering om samtalen ved bordene blev ordet givet videre til Stiftsudvalget for unge og Kirke - også kaldet Samtaleforum Unge og Kirke. Det fortalte om sine aktiviteter og bestræbelser. Dernæst fik det mellemkirkelige stiftsudvalg muligheden for at orientere om initiativerne i stiftets mellemkirkelige arbejde.  
Mødet sluttede med "succes - og inspirationshistorier" fra provstierne. Her blev der berettet om samarbejdsprojekter i Fredericia, hvordan man arbejder med fællesskaber i Kolding, et succesfuldt skole-kirkesamarbejde i Hedensted, orgeldrengene i Haderslev, et meget stort "Jesus på slottet" i Sønderborg, et stigende antal medlemmer af folkekirken med ikke-vestlig baggrund i Vejle og et kirkegårdssamarbejde i Aabenraa, hvor man, som provst Kirsten Sønderby sagde, har gjort det gratis at erhverve og forlænge både urne- og kistegravsteder, fordi provstiet gerne vil have, at vi alle bliver lidt længere på kirkegården.   

Undervejs fik deltagerne også en orientering fra sikringsrådgiver Michael Skaarup, Syd- og Sønderjyllands Politi, om indbrud i og sikring af værdier i kirker og sognehuse - læs mere her

Læs mødets dagsorden: