Nyt fra stiftsråd og udvalg
Nyheder

Undervisningsmateriale om frihed i tro og tale er nu online

Et stort projekt, som Haderslev Stift har løftet vedr. trosfrihed, er nu blevet til et undervisningsmateriale, som netop er blevet offentliggjort til brug for alle interesserede. Materialet ligger frit tilgængeligt på Folkekirkens Migrantsamarbejdes hjemmeside. 

Et helt nyt undervisningsmateriale til ”Frihed i Tro og Tale”, der er udviklet i Haderslev Stift, er nu frit tilgængeligt på Folkekirkens Mellemkirkelige Råds hjemmeside. Materialet kan hentes gratis og er udviklet af asylpræster Birgitte Rosager Møldrup, Eva Wiwe Løbner, imam Kassem Rachid og lærer på Røde Kors-skolen i Jelling, Marianne Quist.

Undervisningsprojektet målretter sig mod flygtninge og asylansøgere og har til formål at oplyse om religionsfrihed, som det forstås i en dansk kulturkontekst. Et færdigt forløb består af tre undervisningsgange, hvor en præst og en imam underviser sammen de to første gange. Den sidste gang besøger alle en kirke og en moské.

Fra september-november 2017 frikøbte stiftsrådet i Haderslev Stift Birgitte Rosager Møldrup til at arbejde med projektet. I dag har hun gennemført 14 undervisningsforløb med islamisk teolog Ahmet Polat, imam Ibrahim Mawed og imam Kassem Rachid.

Se også videoen nedenfor, hvor Birgitte Møldrup fortæller om projektet.