Nyt fra stiftsråd og udvalg
Nyheder

Ny rapport sætter fokus på dåb i Haderslev Stift

Har folkekirken fortsat en enhedsliturgi omkring dåb, eller er den dåb, der kører stringent efter ritualbogen, blevet et særsyn? Det giver en ny undersøgelse af dåbspraksis i Haderslev Stift og Sydslesvig nogle bud på. Rapporten viser "variation i praksis omkring dåbsritual og dåbsritualets indlejring i gudstjenesten", hedder det, men variationen er naturlig og inden for rammerne, fastslog biskop Marianne Christiansen, da rapporten blev fremlagt på stiftsrådets mødet i februar.

Hvorfor foregår barnedåb i vores sogn, som den gør, og hvordan gør andre? En ny rapport sætter fokus på og giver stof til samtale om barnedåb i Haderslev Stift og Dansk Kirke i Sydslesvig. 32 præster og to repræsentanter fra hver af de deltagende præsters menigheder har medvirket i undersøgelsen, der forleden blev fremlagt for stiftsrådet, hvor projektet har hentet opbakning og økonomisk støtte.
I forordet til rapporten, "Det som sker i dåben gør os trygge - Dåbspraksis i Haderslev Stift" - hedder det om en barnedåb, hvor alt kører "efter bogen" og det foreskrevne ritual: 
"Barnet blev døbt, men var det også udtryk for, at ritualet favnede og muliggjorde den glæde og forventning, som dåbsfamilien udstrålede, da de bar deres barn til dåben?"
Forfatterne, sognepræst Iben Munkgaard Davids, Brændkjærkirken i Kolding, og sognepræst Martin Rønkilde, Sankt Nicolai Kirke i Kolding, har ikke et entydigt svar. De skriver:
"Som kirkegænger sad man tilbage med følelsen af, at det hele var en anelse stift og uvedkommende. Ordene havde lydt, men var de blevet hørt? Kunne menigheden være blevet tydeligt inkluderet i det, der skete? Kunne familien have tørret barnets hoved efter dåben, eller havde det været en idé, at fadderne havde lagt hånden på barnets hoved under fadervor? Alt var foregået som foreskrevet i kirkens ritualbog. Barnet var blevet døbt, men det var, som om der alligevel havde manglet noget."

Rapportens hovedkonklusioner blev fremlagt for stiftsrådet af Iben Munkgaard Davids, og de blev modtaget med stor interesse og mange spørgsmål og kommentarer om dåbens vigtighed, dåben som mission og pædagogiske muligheder i dåbens indlejring i gudstjensten.
Biskop Marianne Christiansen takkede de to præster for at have taget opgaven på sig, men erklærede sig uenig i konklusionen om, "at der ikke meningsfuldt kan tales om en enhedsliturgi." Marianne Christiansen oplevede tvært imod stor konsensus:
"Det er jo samme forløb, selvfølgelig med lokale variationer, men jeg synes ikke, det peger på, at tingene falder fra hinanden."
Biskoppen slog også fast, at rapporten naturligt kommer til at indgå i det aktuelle landsdækkende arbejde omkring folkekirkens liturgi, men at den også bør kunne danne basis for samtale i sognene om, hvorfor vi gør, som vi gør.  

Læs her en gennemgang af en barnedåb efter det autoriserede ritual.