Nyt fra stiftsråd og udvalg
Nyheder

Fællesmøde om vision

Tirsdag den 13. november mødtes stiftsrådet og provstiudvalgene i Hammelev sognehus til deres årlige fællesmøde. Aftenens formål var at orientere hinanden om deres arbejde. 

Biskoppernes arbejde med liturgi

 I 2016 nedsatte biskopperne 3 faggrupper, til at undersøge liturgiens autorisation, gudstjenesten samt dåb og nadver. Marianne Christiansen indledte mødet med at fortælle om dette arbejde. 


Første rapport om autorisation blev færdig efter et års arbejde. I rapporten drøftes forholdet mellem frihed og autorisation i folkekirkens liturgi, og om liturgi skal være ens i hele landet eller lokalt bestemt? 

 

Denne rapport betragtes at danne grundlag for de øvrige faggruppers arbejde. Deres rapporter vil foreligge senere. Marianne Christiansen fortalte:
 

"De sidste 10-15 år har gudstjenesten udviklet sig meget. Af den grund nedsatte man 3 arbejdsgrupper til at undersøge autorisation, gudstjenesten og dåb og nadver, hvor tanken var at autorisationsrapporten skulle lægge op til de øvrige arbejdsgrupper”.

I dag er der mange forskellige gudstjenesteformer, såsom fastelavnsgudstjeneste, aftengudstjeneste og børnegudstjeneste. Samtidig er der også kommet mange nye salmer og bønner.

Det er denne udvikling, som gav anledning til at kigge på folkekirkens gudstjenesteliturgi.

”Det er vigtigt, at man taler om dette lokalt”, sagde biskoppen til mødet, og opfordrede til, at man drøfter de tre emner ”hjemme”.

 

Fællesmøde mellem stiftsråd og provstiudvalg

Fællesdrøftelse af vision 2018-2021

I foråret afholdte stiftsrådet en temadag, hvor man igangsatte arbejdet med en ny vision. Efter årsberetningen, lagde stiftsrådsformand Karen Sundbøll op til en fælles drøftelse af denne foreløbige vision. Med den opfordring var provstiudvalgene klar til at give deres inputs til visionen. Læse både vision og inputs nedenfor.

Stiftsrådsmedlem Søren Kallestrup orienterede om stifternes kapitalforvaltning. 

Inge Lindhardt Mikkelsen viste SUFO’s nye film og fortalte om udvalgets arbejde. 

Migrantkonsulent Mette Hee Staal orienterede om migrantarbejdet, kommunikation og en ny frivillighedsfunktion som stiftsrådet har igangsat pr. 1. januar 2019.


Foreløbig vision:

”At medvirke til at bevare og udvikle et levende og nærværende kirke-liv i Haderslev Stift”


Inputs fra provstiudvalgene

 

  • ”En af de flotteste visioner jeg har set længe, fordi den er kortfattet. Nogle vil måske sige at den er luftig, men det er også derfor den er holdbar. Som vision er den super flot”.

 

  • ”Vi har haft besøg af et frivilligcenter for at understøtte vores arbejde, og kirkerne skal først vide hvad de vil, før de ved hvad de kan bruge frivillige til”.
  • ”Vi har selv mange frivillige. Når vi har frivillige gående i køkkenet, kan vi ikke forsikre dem. De skal forsikres, men skal de så forsikres privat”?

 

  • ”Er det muligt at konferencen for Viden og Tro modtager faste midler fra stiftsrådet, så provstierne indbetaler et fast beløb, som går til dem”.

 

  • "Man kan ud for hvert arbejdsområde stille sig selv spørgsmålet, om lige netop dette arbejde, er med til at efterleve visionen”.

 

  • ”Strukturen med udvalgene er problematisk, fordi den kan størkne. Der bliver dannet et stiftsudvalg, og man finder nogle mennesker, der ønsker at arbejde med det, men efter nogle år er der en risiko for at der sker en størkning. Kan man finde en mere smidig strukturering? Har stiftsudvalgene den rette form eller kunne man have en mere smidig form, som hurtigere kunne tilpasse sig nye behov?”

 

  • ”I har en fin vision, men når jeg kigger på jeres ”kasser” (indsatser) har I mange forskellige indsatser, og i stiftsudvalgene, har I også mange aktiviteter. Måske kunne man visualisere hvilke initiativer der prioriteres, og hvad der er vigtigt”.

 

Fællesmøde mellem stiftsråd og provstiudvalg

Fællesmøde mellem stiftsråd og provstiudvalg