Nyt fra stiftsråd og udvalg
Nyheder

De første skridt på vej mod en ny vision

Stiftsrådet i Haderslev Stift har taget hul på arbejdet med at formulere en ny vision. Den nugældende er fra 2012, og meget har forandret sig siden, både i "tiden", i samfundet og i kirken. Og helt konkret har stiftet både fået ny biskop og nyt stiftsråd.

Hvem er vi, hvilke opgaver har vi som stiftsråd, hvad er betydningsfuldt i kirkelivet lige nu, og hvad skal vi spejde efter?
Det var nogle af biskoppens indledende spørgsmål, da det endnu nyvalgte stiftsråd i Haderslev Stift forleden havde sat en hel dag af til de første drøftelser forud for en ny vision. Den nugældende er fra 2012, og meget har ændret sig siden. Blandt andet er der meget få medlemmer tilbage af det stiftsråd, der udarbejdede visionen dengang. Opgaver og det "rum", stiftsrådet har at arbejde i, har forandret sig, og stiftet har fået ny biskop.
Dengang var stiftsrådene også en forholdsvis ny størrelse - nu har de med mere end 12 års erfaring manifesteret sig som en betydelig aktør i det kirkelige landskab.

Fire søjler og syv pejlemærker

Biskoppen gennemgik som optakt til visionsdrøftelsen de fire søjler, som folkekirken hviler på: Gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission, og hvorfra de kommer. Marianne Christiansen redegjorde også for de syv pejlemærker i kirkeministeriets betænkning nr. 1544 om folkekirkens styre. Den blev opgivet, men betænkningen repræsenterer en ananlyse af folkekirkens identitet, der stadig kan bruges og bliver brugt. 
"De er et godt redskab til et fælles sprog," som biskoppen sagde. 
Pejlemærkerne defineres som:

  1. folkekirken og folket - folkekirken bliver brugt af og har betydning for et stort flertal af befolkningen og anses for at have betydning for sammenhængskraften 
  2. folkekirkens tilstedeværelse overalt - der skal være præster overlat
  3. rummelighed og frihed - man kan godt være teologisk uenige og høre sammen alligevel
  4. 2200 menigheder, én folkekirke - menighederne kan være meget forskellige og alligevel høre sammen i én landsdækkende kirke
  5. præstens uafhængighed - fælles grundlag, men plads til forskellighed i forkyndelsen
  6. demokratisk legitimitet - folkekirken har en høj grad af magtspredning, og indflydelsen er delt mellem forskellige organer 
  7. nært forhold mellem staten og folkekirken - med grundloven af 1849 blev der indført religionsfrihed, men hverken religionslighed eller ligestilling af trossamfund.  

Stiftsrådet i Haderslev Stift har sat arbejdet med at udforme en ny vision i gang. Den nugældende er fra 2012. Foto: Haderslev Stift 

Marianne Christiansen pegede også på den beskrivelse af stiftsrådets opgaver, der ligger fast ved lov. Stiftstrådet skal efter denne 1: bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler, 2: af hensyn til det kirkelige liv i stiftet at udskrive bindende stiftsbidrag, der maks. kan udgøre 1 pct. af den kirkelige ligning i stiftet, 3: fastlægge stiftets udvalgsstruktur, og det brede 4: drøfte emner af betydning for kirkelivet i stiftet.
"Hvis vi skal løse de opgaver, skal vi have en indbyrdes idé om, hvad der er betydningsfuldt," sagde Marianne Christiansen og lagde dermed op til drøftelse:
"I er valgt til at have en mening, så: hvad er betydningsfuldt, og hvordan og hvor fremmes det. Opgaverne er udtrykkeligt begrænset til stiftet, men stiftsrådet bliver i dag også brugt i høringer og inddraget i budgetlægningen på landsplan. Skal stiftsrådet så også forholde sig til kirkepolitik på landsplan? Det er noget af det, jeg mener, vi skal besinde os på i dag."
Biskoppen gjorde ligesom Karen Sundbøll i dennes velkomst rede for, at en vision kan have mange former.
"Vi kan stille kikkerten på langt eller på kort. Det kan være en vision, at alle mennesker i Danmark elsker hinanden og lever i ejendomsløshed, eller at medlemstallet i folkekirken stiger, at kirkeskatten falder, eller at flertallet af menighedsråd deltager i stiftsdagen i Haderslev Stift. Skal vi nøjes med missionsbefalingen i dåben - "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple...", eller skal vi have en fælles vision for os alle eller for Haderslev Stift - eller for stiftsrådet i vores periode?"

Drøftelser

Efter at have sat to pejlemærker op for den efterfølgende drøftelse:

  1. hvad er vigtigt at styrke i folkekirken i de kommende år?
  2. hvordan kan stiftsrådet bidrage til det?

- gik forsamlingen over til gruppedrøftelser. De rakte fra det helt overordnede: "Kirken er forpligtet på at være kulturbærende i det offentlige rum" til helt nære emner som sorgplan og lørdagsdåb.
Der blev bl.a. rejst ønske om en drøftelse af,  hvordan man får de to tredjedele af befolkningen, der ikke kommer så ofte i kirken, til at føle sig hjemme i folkekirken.
Det blev også påpeget, at også folkekirkens store events som folkemøde, kirkedage og stiftsdage er kommunikation og desuden med til at understøtte og styrke sognene. 
Samtidig var der opmærksomhed på ikke at forfalde til "poppede arrangementer med skjulte hensigter". "Vi skal være tydelige," blev det gentaget igen og igen.
Der blev diskuteret lørdagsdåb, almindelig dåb og konfirmationsforberedelse - og stillet krav til kirkens folk om at engagere sig:
"Vi kan ikke forlange, at folk kommer i kirke, hvis vi ikke f.eks. går til ishockeykampe."
I samme felt blev det drøftet, at folkekirken ikke kun er kirke ved store begivenheder, men også skal være i det nære - f.eks. som præsten, der er samtalepartner for et team af lærere på en skole. "I mødet med præsten oplever den enkelte sig ikke som  kirkefremmed," hed det bl.a.
Med hensyn til kommunikation blev der givet udtryk for et stort behov - både forstået traditionelt og forstået som den type kommunikation, som f.eks. Sigurd Barrett repræsenterer:
"Vi skal tænke i mangfoldighed. Hvad Sigurd Barrett ikke har kunnet formidle af af kirke og kristendom - det er fantastisk," hed det undervejs.
Med afsæt i de erfaringer, det enkelte stiftsrådsmedlem repræsenterede, blev fællesskabet i folkekirken også sat til drøftelse. "Vi arrangerer f.eks. mange gode foredrag, men når de slutter, rejser vi os og går hjem i stedet for at blive lidt og tale sammen om det, vi har hørt."

Dagens drøftelse var indledende, og der blev ikke draget overordnede  konklusioner. Biskoppen og stiftsrådets formand forbereder et dokument til næste gang, visionen kommer op. Det er på stiftsrådets ordinære møde i maj.
Se mødeplanen her


Begrebsafklaring:

Vision: forestilling om fremtiden

Mission: livsopgave, kald


Kilde: sproget.dk