Migrantsamarbejde
Asylansøgere i Danmark

Asylansøgere i Danmark

Når man taler om asylansøgere i Danmark, taler man både om "bruttoansøgertallet" og "registreringsantallet". Men hvad betyder det og hvad fortæller det om flygtningesituationen i Danmark?

Hvad betyder "bruttoansøgertallet"?

Når Udlændingestyrelsen og nogle publikationer benytter udtrykket "bruttoansøgertallet", refereres til samtlige førstegangsansøgninger, som er indgivet til staten på tidspunktet.

Den gruppe som får afslag på at få deres asylsag behandlet i Danmark, indgår derfor også i denne enhed, og bruttoansøgertallet fortæller derfor ikke noget om hvor mange asylsager der egentlig behandles.

Bruttoansøgertallet:

"Bruttoansøgertallet" henviser til det totale antal af førstegangsansøgninger på tidspunktet

Hvad er Danmarks bruttoansøgertal?

I 2014 søgte i alt 14792 personer om asyl i Danmark (bruttoansøgertallet Danmarks Statistik).

I 2015 søgte flere asyl fra Asien og den gruppe som betegnes "statsløse". I 2015 modtog staten 89,8 procent flere ansøgninger fra Asien end i 2014, og 27,3 procent flere ansøgninger gruppen af "statsløse".

Staten modtog, ligesom det foregående år, 0 ansøgninger fra Oceanien. 

Den store gruppe af asylansøgere fra Asien (primært Syrien), betød at det samlede bruttoansøgertal i 2015 var vokset 44,1 procent, fra 14972 ansøgninger til 21315 ansøgninger. 

I 2016 søgte 70,6 procent færre personer asyl i Danmark. Dette ses i lyset af nye politiske tiltag såsom Tyrkiet-aftalen og den indførte grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Der blev i 2016 indgivet 6266 ansøgninger om asyl til staten.

Kilde: Danmarks Statistik VAN5, Bruttoansøgertallet 2014-2017 (2017 kun 1. kvartal). Udlændingestyrelsen er den myndighed som modtager og behandler ansøgninger om asyl og anden opholdstilladelse. Det er herfra at Danmarks Statistik modtager deres data.

Hvad betyder "registreringsantallet"?

Ikke alle ansøgninger om asyl bliver behandlet. Når en person, som ønsker at søge asyl, ankommer til Danmark beslutter Udlændingestyrelsen om sagen skal behandles i Danmark eller et andet land. Dette kan for eksempel skyldes at Udlændingestyrelsen vurderer at ansøgningen er ”åbenbart grundløs”, eller fordi at personen er registreret i et andet land.

Hvis en person er registreret i et andet land, træder Dublin-forordningen i kraft. Dublin-forordningen er en aftale indgået af EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, for at sikre at en person, der søger asyl, kun får behandlet sin sag i et land. Dette skal være det land, hvor personen er registreret første gang. En anden årsag til afslag af behandling kan være at personen tidligere har opholdt sig i det der betegnes som et ”sikkert land” udenfor EU, såsom USA og Canada, og er rejst direkte herfra til Danmark.

Registreringsantallet:

 "Registreringsantallet" henviser til det antal af ansøgere som får realitetsbehandlet deres ansøgning

Hvad er Danmarks registreringsantal?

Kilde: Danmarks Statistik VAN5, Registreringsantallet 2014-2017 (2017 kun 1. kvartal). Udlændingestyrelsen er den myndighed som modtager og behandler ansøgninger om asyl og anden opholdstilladelse. Det er herfra at Danmarks Statistik modtager deres data.

I 2014 blev 10192 ansøgninger realitetsbehandlet. I 2015 blev 10472 ansøgninger realitetsbehandlet. Fra 2015 til 2016 steg dette antal 21,5 procent, hvor 12722 ansøgninger om asyl blev realitetsbehandlet. I 2016 var registreringsantallet højere end bruttoantallet, fordi registreringsantallet henviser til foregående kvartaler. 

Hverken registreringsantallet eller bruttoansøgertallet giver et reelt billede af hvor mange asylansøgere der er i Danmark, i det de udelukkende henviser til førstegangsansøgninger og ikke inkluderer det antal af ansøgninger der allerede er i behandling, eller de der har fået deres sag genoptaget.