Regional kalender
Sønderborg Provsti

Reformationsarrangementer i Sønderborg Provsti:

24
okt

Reformationsmøde: Hvordan blev dansk vores fælles sprog?

Søger man svar på et spørgsmål som, hvordan dansk blev vores fælles sprog, må man medtænke 1500-tallets Reformation og de forandringer, som fulgte i dens kølvand. Reformationen var et vendepunkt i Danmarks og Europas historie. Også for samfund og kultur! Provst Kirsten Sønderby, Aabenraa, holder oplæg under overskriften ”Hvorfor taler vi dansk?” - om reformationen og sproget. For de fleste er det en selvfølge, at vi taler dansk i Danmark. Det danske sprog opfattes som en del af vores identitet, en forudsætning for nationens sammenhængskraft. Men for500 år sidentalte vi mest latin, islandsk, norsk og plattysk. Men så kom Reformationen. Arr.: Notmark Sogn. Vedr. tilmelding - læs Notmark Kirkes hjemmeside.

28
okt

Koncert: Luther Musik

Luther Musik – en musikalsk billedfortælling. Reformatorens tid, liv, tanker og 500 års musik på en time. Bliv klogere på reformationshistorien og få svar på hvorfor den historie er så vigtig for os i dag, mens du hører en times musik arrangeret for trompet og orgel. Læs mere her.

28
okt

Historisk talkshow med Luther

Videnskabsteater:Deadlinevært Niels Krause-Kjær interviewer MartinLuther i skikkelse afskuespiller Bjarne Henriksen.I første akt sidder reformatoren i den varme stol.I anden akt lægges Luther tilbage i graven, og forskere går på scenen og giver os perspektiv på, hvordan Luther bruges i politik og populærkultur i dag, og hvordan Luthers tanker kom til Danmark og forandrede vores samfund. Tidspunktet er endnu ikke fast, og billetsalget åbner først i foråret. Følg siden her, hvor der også ligger et link til billetsalg. Læs mere her.

29
okt

Gudstjeneste med kirkespil

Under gudstjeneste vil ungdomsgruppen fra Det lille Teater i Gråsten opføre fire små kirkespil: “Tro”,“Retfærdighed”, “Den rette vej” og “Synd”. Kirkespillene er skrevet af Morten Knudsen og er en sammenhængende fortælling om Martin Luther og hans betydning for den kristendommen.

29
okt

Reformationsgudstjeneste

Reformationsgudstjenesten vil stå i Reformationens tegn. Efterfølgende kirkekaffe.

31
okt

Morgensang på reformationsdagen

Helt i Martin Luthers ånd vil vi synge nye og gamle salmer, og sognepræst Malene Freksen vil fortælle om hans liv og betydning.

31
okt

Reformationsdag

I oktober sidste år plantede dronningen et træ i Luthergarten i Wittenberg - Ketting Kirke markerer 500-året for Reformationen ved at plante frugttræer ved sognehuset. Efterfølgende kort gudstjeneste i kirken, slutter med fælles ringning som opfordret af biskoppen (kl. 17-17.15) - bagefter er der fællesspisning og efterfølgende kaffe i sognehuset. Egenbetalingen går ubeskåret til “Plant et træ” i Cambodia og Myanmar. Tilmelding er nødvendig. Læs mere her.

31
okt

Fælles klokkeringning fra alle stiftets kirker

Biskoppen opfordrer til et kvarters fælles aftenringning på samme tid, kl. 17.00-17.15, fra alle kirkeklokker i stiftet, i anledning af 500-året for Reformationen.

31
okt

Reformationsandagt og fællesspisning

Reformationsandagt med efterfølgende fællesspisning (Luther-menu) og bordtaler. Husk tilmelding.

08
nov

Foredrag med Martin Schwarz Lausten

De fem nordalsiske menighedsråd indbyder i anledning af reformationsåret til foredrag på Oksbøl Friskole på Spangsmosevej i Broballe om Martin Luther ved tidligere professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet Martin Schwarz Lausten. Aftenens emner: Hvad ville Martin Luther, Opgøret med den katolske kirke, Luthers skyggesider, Reformationen i Danmark samt Den lutherske arv i dag. Gratis entré. Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig. Kaffe og kage kan købes.

11
nov

Sognehøjskole - kirkehistorie i seks afsnit

I anledning af reformationsåret afholder Hørup menighedsråd og sognepræsten sognehøjskole seks lørdage: i januar, februar og marts - og i september, oktober og november. Emnet er træk af kirkens historie - fra oldkirken til i dag, så der kastes lys over den lutherske reformations baggrund og følgevirkninger. Hver gang vil der blive fortalt kirkehistorie med power-point- billedmateriale afbrudt af en god frokost og med tid til drøftelse over kaffen til slut. I november: Danmarks kirkehistorie: Den store kirkehistorie i vor egen historie. Tilmelding af hensyn til maden.

16
nov

Alt om Luther på 60 minutter

”Alt omLuther på 60 minutter” v. Sigurd Barrett. Entré: 50 kr.

22
nov

Præsterækken og Reformationen

Præsterækken ved Egen Kirke med udgangspunkt i Reformationen. Vedsognepræst Kitty Hovgaard

29
nov

Ketting - Sogneaften - reformationen og Luther

“Her står jeg, jeg kan ikke andet” - biskop Marianne Christiansen fortæller om Reformationens betydning. Hvordan står det til med menneskesyn, etik, samfundsansvar, dannelse, individualisme, kristendom og politik, kunst og musik i dagens Danmark? Vedr. tilmelding, se sognets hjemmeside.