Kirkemusik
Nyheder

Salmesangens søndag - et særligt tiltag i Haderslev Stift

Salmesangens Søndag er tænkt som en anledning til at sætte et særligt fokus på salmesangen. Hvorfor synger vi? Hvad gør sangen ved os?  Hvilken betydning har sangen for gudstjenesten? Spørgsmål, der kan bringes op i forbindelse med Salmesangens Søndag – eller som der kan prædikes over. 

Salmesangens Søndag er tænkt som en anledning til at sætte et særligt fokus på salmesangen. Hvorfor synger vi? Hvad gør sangen ved os?  Hvilken betydning har sangen for gudstjenesten? Spørgsmål, der kan bringes op i forbindelse med Salmesangens Søndag – eller som der kan prædikes over. 

Hold Salmesangens Søndag, som det passer Jer bedst lokalt: Invitér koret til at komme ned i kirken og være en del af menigheden, lad deltagerne i babysalmesang stå for motetten, invitér til salmebrunch – mulighederne er mangfoldige. 
Man kan også bare sætte de to foreslåede salmer på nummertavlerne, velvidende, at vi netop denne søndag alle synger i et fælles stiftskor. 


De to fælles salmer i Salmesangens Søndag den 8. november 2015:
Nr. 365: Guds kærlighed ej grænse ved - lyt til den her
og 
Nr. 366: Nogen må våge i verdens nat - lyt til den her

Begrundelser for de to valg:

Nr. 365, Guds kærlighed ej grænse ved
Udtrykket ”at tjene” er undergået en forandring de seneste år hos os – det forbindes nu næsten udelukkende med at tjene penge. At stå til tjeneste og at tjene andre har fået en lidt dubiøs klang af falsk ydmyghed. Men tjenesten er ikke desto mindre det centrale i en kristen eksistens, så vi må nok have børstet ordet af.

Salmen (med tekst af svenskeren Ernst Frithiof Lönegren, skrevet i 1916) tager sit udgangspunkt i Guds grænseløse kærlighed. Måske er alene første linje provokerende i vores grænsesøgende og grænsevogtende tid. Den bibelske forbindelse ”dyb og lang og bred” ligger i Efeserbrevet 5, 18 f. 

Allerede første vers knytter forbindelse mellem Guds kærlighed og kærligheden til næsten: Guds kærlighed skal mærkes i denne verden i konkret tjeneste for lidende og undertrykte.

Og de kan være så mange slags. Salmen retter blikket mod Jesus og dem, han samlede om sig, med en reference til både Marias Lovsang, 1. Kor. 1, 27-28 og Saligprisningerne: De sagtmodige og de, som lider mangel, skal arve jorden, eje Himmeriget, kaldes Guds børn – ”Det, som i verden intet var/ du til et folk dig udvalgt har,/ din arvepart dem skænker.

Med det udgangspunkt peger salmen på opgaverne for ”os”:  at gå bud for ”retfærd, fred og glædeskår/ blandt mennesker” – altså Guds riges kendetegn i denne verden.  Kristus hersker ved at tjene og sender sin tjenere til at arbejde og gå bud.

Bønnen til sidst om Ordet og Helligånden, der skal få hjerterne til at brænde, henviser til Emmausvandringen, hvor mødet med den fremmede opstandne og hans nye udlægning af skrifterne får hjertet til at brænde hos disciplene, så de skynder sig tilbage til Jerusalem for at dele , hvad de har fået. Det gælder så både evangeliet, og hvad vi ellers har fået: ”Lær os at nemme ret dit bud:/ hvad vi for intet fik af Gud/ for intet glad at give.2

 

Nr. 366, Nogen må våge i verdens nat
”Nogen må våge i verdens nat” er oprindeligt skrevet til en ”Vigilie” for Sankt Hans nat – altså en våge-gudstjeneste, der mindes Johannes Døberen  - som et samlet norsk korværk for børne- og ungdomskor , med tekst af Svein Ellingsen og musik af Trond Kverno: ”Rydd vei for Herren, en vigilie for St. Hans natt” fra 1975.

Deraf den markante indledning om at våge i natten – som dog samtidig er lidt ubestemt: Nogen må gøre det – nogen må våge, nogen må lindre, nogen må kæmpe. Hvem?

Det svarer salmen kun indirekte på med bønnen om, at Guds riges tegn - retfærdighed og fred og glæde – må blive set i verden, og at ”vi”, de syngende, må få hjælp til at følge Jesu Kristi bud.

Nogen må gøre et eller andet. Det minder om den moderne frustration ved afmægtigt at betragte nøden i verden på fjernsynsskærmen og tænke: Nogen må da kunne gøre et eller andet – men hvorfor lige mig?

Stilfærdigt – i både tekst og melodi – peger salmen på udgangspunktet for kaldet til handling, nemlig Kristus: ”Herre, du våger, du bor i mørket, viser håbet.” 

Den ender i trøsten til de afmægtige og ramte: ”Selv under livets hårde slag er vi hos dig, du vor Gud”. De/vi, der er kaldt på til at følge buddet om at våge og lindre og kæmpe, er selv nogen, der har brug for trøst og hjælp.

 Marianne Christiansen