Sognets ansatte
Graverteam med udsyn

Graverassistent og sognekoordinator Anette Eilers sammen med ledende graver Flemming Madsen.

Graverteam med udsyn

Et stigende antal kirkefunktionærer samarbejder hen over sognegrænserne. Blandt dem er graver-teamet rundt om Halk, Grarup, Øsby og Aarø kirker. 

Et stigende antal kirkefunktionærer samarbejder hen over sognegrænser. I stedet for mange graver- og/eller medhjælperstillinger på mere eller mindre deltid, puljer nabosogne timerne og får færre, men faste folk med flere timer. Det giver fleksibilitet og bedre stillinger, hvor graveren – der ofte også er kirketjener – kan få flere frisøndage. Måske giver det også flere udviklingsmuligheder i jobbene. Og i hvert fald øger man sandsynligheden for 100 pct. dedikerede medarbejdere, når folk har 100 pct. stillinger.
”Det bliver mere og mere almindeligt. Graverne har nok været en del ”fremme i skoene”, men det er også en tendens blandt de øvrige kirkefunktionærer,” siger Jacob Lysemose, personalekonsulent i flere provstier i Haderslev Stift.  
Fordelene er ikke forbeholdt kirkefunktionærerne.
”Det giver også menighedsrådene meget mindre arbejde med at skaffe vikarer og tilrettelægge. Så kan menighedsrådet bruge sin tid på noget andet,” vurderer konsulenten. 
Desuden er der økonomiske perspektiver.

Graverne får ros
Et af de steder, hvor det fungerer godt, er i Halk, Grarup, Øsby og Aarø kirker. Opslagstavlen i Halk afspejler, at tingene er sat i system og virker. ”Tak fordi det altid ser så pænt ud på Edel og Viggos gravsted. Det gør det dejligt at komme her,” står der på én seddel. Og på en anden, at ”Vi har i dag været på kirkegården. Alle gravsteder var utrolig flot pyntede i år. Det glæder os meget.”
Thyra Bohsen, sognenes regnskabsfører, fortæller, at hun endda har modtaget en positiv hilsen i kommentar-feltet på en indbetaling for vedligeholdelse af et gravsted i Øsby.
”Der stod, at ”Det ser så pænt ud, vi glæder os igen over at komme der.”
”Graverne får rigtig meget ros,” siger hun.

”Det finder du nok ud af”
Den positive udvikling tog fart med graver Flemming Madsens ansættelse ved Halk Kirke i 2000. Han var ganske vist ”grøn”, som han selv siger, men havde alligevel ved ansættelsen betinget sig, at han selv ville finde ud af tingene og ikke have menighedsrådet til at ”rende og blande sig”.
Det tog menighedsrådet bogstaveligt. Han blev taget imod på første arbejdsdag af formanden, der sagde, at ”Det finder du nok ud af” – og så forsvandt.
Flemming Madsen holdt sin del af aftalen og fik styr på kirkegården – så meget, at ”selvpassere” lagde mærke til det og begyndte at overlade pasningen af deres gravsteder til graveren.
Dermed fik han støre volumen i økonomien, og gravermedhjælper Anette Eilers blev ansat på halv tid.

Lettere at holde rent end at gøre rent
Efter devisen, at det er lettere at holde rent end at gøre rent, blev der langsomt overskud af tid, som de brugte på at påtage sig andre opgaver, bl.a. med det dobbelte sigte at spare menighedsrådet penge og at skabe en fuldtidsstilling til Anette Eilers.
”Vi kunne jo ikke regne med, at hun ville blive i en stilling på halv tid,” som Flemming Madsen siger.
De begyndte at kalke kirken, påtage sig maleropgaver, rengøre sognehuset og passe præstegårdens have. Og da graveren i nabokirken gik på pension, efter at de havde hjulpet til et par år, overtog de kirkegård og kirke dér. Efter at have afløst ved sygdom i Øsby og Aarø, fik de også de to kirker og kirkegårde ind under sig, da den tidligere graver fratrådte.
Det samlede team består i dag af en ledende graver, en graverassistent, to gravermedhjælpere og to sæsonarbejdere. De er ansat i Halk og udgår enten fra Halk eller fra Øsby.

Udviklingsmuligheder
Alle parter er enige om, at der er fordele ved ordningen.
Anette Eilers bruger i en forsøgsperiode i 2016 halvdelen af sin tid på at være sognekoordinator i Halk, Grarup, Øsby, Aarø, Vilstrup og Hoptrup.
”På den måde giver det afveksling og udviklingsmuligheder at være i et team,” siger hun.
Gæster på kirkegårdene bemærker og kommenterer, at kirkegårdene ser godt ud.
Kirkerne bliver kalket og rengjort efter et system, så der forventes at komme færre udgifter til de store og dyre arbejder.
Samarbejdet giver mere fokus på maskinerne. Graverteamet reparerer selv, når de kan, og der bliver anskaffet færre maskiner:
”Vi behøver ikke alle at have en løvsuger” siger Thyra Bohsen.
De to menighedsråd bruger meget mindre tid på personaleadministration – graverpersonalet styrer i store træk sig selv.
”Sjovere hverdag, et godt arbejdsmiljø, bedre koordinering af ferie, rabatter ved indkøb af alt fra rengøringsmidler til maskiner, anlægsopgaver uden entreprenør, mere videndeling og færre håndværkerudgifter,” remser Flemming Madsen op.

Blomster på kirkegården
Thyra Bohsen kan endnu kun i begrænset omfang se, at sognene har sparet penge. Mest fordi samarbejdet stadig er i indkøring, og der har været brugt ekstra timer for at komme til bunds. 
”Men jeg er sikker på, at det kommer,” siger Thyra Bohsen. Bl.a venter hun besparelser, fordi kirkerne kan dele materiel.
Én konto ved hun, der er sparet på. Graverne planter bl.a. stauder på kirkegårdene. Det betyder, at de en del af året kan plukke buketten til alterbordet på kirkegården. Det er let 300 kr. pr. buket i tre eller fire kirker hver søndag. Det kan ses.
I princippet startede den gode udvikling i Halk, Grarup, Øsby og Aarø med Flemming Madsens blik for mulighederne:
”Han tåler ikke skidt på kirkegården, tåler ikke at gå forbi noget, der kan gøres bedre og billigere,” som Thyra Bohsen siger.
Men andre er også på vej.


Rådgivning om samarbejder:

Haderslev Stifts Løn og personale

Jacob Lysemose rådgiver som personalekonsulent i flere provstier i Haderslev Stift. 

Halk Kirke: