Aktuelt
Nyheder

"Selvfølgelig er teologien også grøn"

Teologi svæver ikke i den blå luft - den forholder sig til det, som vi er fælles om. Derfor taler sognepræst Michael Markussen, Simon Peters Kirke i Kolding, også om klima.


For et stykke tid siden gik tætningslisten i køleskabet i stykker hjemme hos sognepræst Michael Markussen i den grønne Simon Peters Kirke.
Sognepræsten kontaktede hvidevareservice og forklarede problemet. Jo, men det kunne da godt løses. Han skulle bare købe en ny køleskabslåge. Pris 2.300 kr. – ikke langt fra prisen på et nyt køleskab.
Michael Markussen tog sig til hovedet og udbrød: "Jamen, hvad er det dog for et økologisk svineri!?!"
Denne lille hverdagsoplevelse kunne nemt have været  en del af en søndagsprædiken i Simon Peters Kirke i Kolding. Kirken er én af de to grønne kirker i Kolding Provsti, og som Michael Markussen siger:
"Selvfølgelig er teologien også grøn."
Dermed ikke sagt, at ødelagte tætningslister, overforbrug og andre grønne hverdagsoplevelser er en del af alle søndagsprædikener. Slet ikke. Det er med, når det giver mening, siger sognepræsten. Men helt grundlæggende giver den grønne teologi mening for Michael Markussen, der med stor overbevisning kan referere til teologer og filosoffer og deres tilgang til natur og økologiske balancer. Men først og fremmest er han påvirket af sin egen tilgang til kirkens opgave:
"Det er kirkens opgave at svare meningsfyldt ind i tiden med teologien, og det, der spørges efter, er også, hvordan vi forholder os til den økologiske krise," siger Michael Markussen.

Teologi og politik
På spørgsmålet, hvor grænsen går mellem teologi og politik, svarer han:
"Ja, hvor går grænsen? Jeg tror, at den er ved at flytte sig i de her år. For det første har det nærmest været et folkekirkeligt adelsmærke, at ingen skulle tale på folkekirkens vegne, og at religion og politik skulle holdes adskilt. Derfor har folkekirken overladt det til enkeltstående aktører at råbe højt. For det andet er religionsdialogen kommet meget mere på banen, og vi er blevet mere multikulturelle med nye borgere, som har andre erfaringer. Jeg sad forleden og talte med en kollega, der er uddannet syd for grænsen. Vi talte om kirke og politik, og hun fortalte, at det er noget helt andet i den evangelisk-lutherske kirke i Tyskland. Den er meget mere politisk, fordi man så konsekvenserne af ikke at blande sig i samfundsdebatten i nazitiden."

Hvad mener kirken?
I og med at der kommer stadig flere borgere til Danmark med andre kirkeerfaringer, bliver præsterne oftere spurgt, hvad kirken mener om forskellige ting.
"Når jeg er ude på gymnasierne, spørger de unge: "Hvad betyder det, Michael? Fortæl, hvad kirken mener om klimakrise, Trump, burka og solceller". Der bliver stillet flere og flere spørgsmål til en konkret dagsorden, og her vil jeg sige, at det  er kirkens opgave hele tiden at være talerør for de svageste. Ja, det er det bare. Så må vi tage de tæsk, det måtte give fra dem, der måtte være uenige."
Og hvem er den svage part i forhold til klimaet?
"Det er dem, der ikke har råd til den dyreste solfaktor,  og dem, der må flygte på grund af klimaforandringer," svarer sognepræsten. Han fortsætter:

Det vi er fælles om
"Vi har brug for en ny undren over naturen. Vi har brug for et natursyn, hvor naturen har værdi i sig selv. Teologi er ikke noget, som svæver i den blå luft. Den forholder sig til det, som vi er fælles om. Men jeg skal som præst først og fremmest forsøge at kvalificere samtalen om, hvorvidt vi bare blindt kører videre med et brutalt natursyn, eller om vi kan tale om skam   i forhold til at udnytte naturen. Bør vi skamme os, når vi har taget syv udlandsture med fly? Det er kirkens opgave at stille de spørgsmål, lige som det er kirkens opgave at stille mange andre spørgsmål for at kvalificere samtalen," siger Michael
Markussen.

Tekst: Anette Jorsal