Aktuelt
Nyheder

Samarbejde omkring stressforebyggelse 

Simon Peters kirke og Dansk Kristelig Sygeplejeforening har indgået et samarbejde om "Livgivende Pauser", som er et stressforebyggende tiltag.

”Livgivende pauser” er en kort meditativ refleksionsstund med fokus på stilhed, refleksion, samtalen med andre og åndedrættets betydning. Det udbydes som et tilbud til sundheds- og omsorgspersonale, og andre interesserede.

Baggrund

Antallet af stressramte, og sygemeldinger heraf, er højere end nogensinde. 

"Vi er alle sammen sårbare og forudsætningen for at være et helt og robust menneske er erkendelsen af dette. Sårbarheden er tegn på, at vi er i live – at vi kan mærke os selv og andre. I den ligger medmenneskeligheden og evnen til at kunne navigere i livet", fortæller initiativtagerne bag "Livgivende Pauser" og fortsætter:

"Med sårbarheden i hånden bliver det nemmere at mærke, hvornår der skal siges til og fra. Og bevidstheden om at alle mennesker har brug for åndehuller og pausestationer, og ikke kan klare det hele, bliver pludselig et fælles vilkår".

Om Livgivende Pauser

Livgivende Pauser tager udgangspunkt i den enkeltes refleksion og oplevelse af hvad der skal til for at man bedre kan tage hånd om sig selv både privat og i arbejdslivet. Der lægges vægt på at den enkelte person finder frem til de naturlige pausestationer i hverdagen. Udgangspunktet er at sårbarhed er en styrke.

Livgivende pauser indledes med et oplæg om sårbarhed den 5. november ved Lone Vesterdal, forfatter til bogen "Robust", og sognepræst i Bramdrup Sogn. Fremover forventes det at der vil være en månedlig mødegang hvori  man blandt andet vil lave åndedrætstræning ved åndedrætsvejleder og ergoterapeut Rebekka Bondegaard.

Se programmet for den 5. november 2018.

Se programmet over alle mødedatoer.

Se mere på Dansk Kristeligt Sygepejeforening og Simon Peters Kirkes hjemmesider.