Invitation til fyraftensmøde om kirke, musik og demensramte
Få inspiration og ideer i arbejdet med demensramte i kirken til fyraftensmøde 21. november i Kolding.
Kirkemusikalsk Stiftsudvalg holder fyraftensmøde om folkekirkens arbejde med demensramte ud fra en teologisk og musikterapeutisk synsvinkel torsdag 21. november kl. 17.00-20.30 i Brændkjærkirken (Agtrupvej 114, Kolding).
Mødet er for kirke- og kulturmedarbejdere, kirkemusikere og præster.
Aftenens oplægsholdere vil være musikterapeut og supervisor Astrid Faaborg Jacobsen samt sognepræst og tegnsprogstolk Mette Gautier.
Temamødet begynder med et teologisk oplæg kl. 17, inden der er aftensmad kl. 18, som efterfølges af et musikterapeutisk oplæg kl. 19, hvorefter der kl. 20 vil være lagt op til spørgsmål og drøftelse. Begge oplægsholdere vil være til stede hele aftenen, og deres oplæg vil suppleres med praktiske eksempler.
Tilmelding senest tirsdag den 12. november ved at klikke her