Nævn et af de bedste steder i Bibelen?
- Der vil jeg især nævne Paulus´ Første Brev til Korintherne, kap. 13, vers 7, om kærligheden, der tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt. Jeg vil også gerne fremhæve Paulus´ Brev til Galaterne, kap. 5, vers 6 om betydningen af tro - at det, der gør fra eller til, er tro, virksom i kærlighed.
- Det er to af mine yndlingssteder, fordi kærligheden mellem mennesker kan rigtig meget. Den kan ikke alt, men den kan rigtig meget. Guds kærlighed kan til gengæld alt, og for mig er der en stor livshjælp i at vide, at uanset hvor meget, der ramler, er der en, nemlig Gud, der med sin kærlighed tåler og tror og håber og udholder alt. Det har betydning for mig selv, men også i min forkyndelse. Den anden side af det er så, at vi skal gøre os umage. Ikke for at få Guds kærlighed, men fordi vi selv og alle andre allerede har den. Derfor bliver tro, virksom i kærlighed, også et vigtigt sted for mig.
Hvorfor blev du præst?
- Efter gymnasiet lavede jeg alt muligt andet i fire år. Jeg var i Norge for at arbejde med landbrug og byggeri og arbejdede siden både med kirkeligt socialt arbejde og som murerarbejdsmand. Mest med kirkeligt socialt arbejde. Det var min plan at blive cand. mag med dansk som hovedfag og religion som bifag, men i løbet af de fire år fandt jeg ud af, det ikke var det, jeg skulle.
- Jeg overvejede at blive socialpædagog, men da jeg i Amsterdam var ansat i et kirkeligt socialt arbejde, tænkte jeg for første gang over at blive præst. Det handlede om, at der var en frivillig medarbejder, der havde gjort noget, så han blev bortvist. Da vi senere havde en gudstjeneste på stedet, dukkede han op og modtog nadveren, og præsten sagde bagefter: "Nu har Juan været til alters. Alt er tilgivet, og alt er som før". Og så var han frivillig igen. Nadveren var vigtig for mig i forvejen, men det, at nadveren ikke bare var vigtig på et tankeplan, men helt konkret kunne ændre på livsvilkår mellem mennesker, fik mig til at overveje præstegerningen.
Hvad oplever du som de største udfordringer ved at være menneske i dag?
- En af de største udfordringer ved at være menneske i dag er, at der er så mange muligheder. Og at det ikke er helt okay bare at gøre, som andre gør. Man skal have en holdning til det hele. Der er ikke ret meget, der giver sig selv på forhånd. Det er både fantastisk godt og noget, der kan blive svært. For hvis vi skal tage stilling til alt, stå inde for alt og være autentiske hele tiden, kan det være en alt for stor belastning. De mange muligheder er både et fantastisk gode og et vanskeligt vilkår.
Hvilken del af dit arbejde er du særligt glad for?
- De sjælesørgeriske samtaler er en hjertebarn for mig. Og så er det sociale og diakonale område også meget vigtigt for mig.
Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
- Den vigtigste opgave er at være der for dem, der gerne vil, at vi er der for dem. Der er et bredt udsnit af befolkningen, der har interesse for det religiøse og er åbne for det åndelige. Dem vil jeg gerne, at folkekirken kommer i møde. I traditionel sammenhæng med små og store konfirmander, til samtalerne og gudstjenesterne og de kirkelige handlinger, men gerne også ved at komme ud som kirke på anderledes måder.
- Til samtaler oplever jeg nogle gange, at folk siger: "Ja, vi er jo ikke kristne." Men de viser egentlig interesse for kirken og vi får spændende samtaler ud af det. Nogle opfatter det at være kristen som at gå i kirke hver søndag, og hvis de ikke gør det, anser de sig ikke for kristne. Det er en vigtig udfordring for folkekirken, for hvis folk ikke ser, at kirken også er for dem, går interessen for det religiøse let i andre retninger end kirken. Vi skal ud med historien om, at kirken er mere end de fordomme, der er. Ellers vender mange sig let mod noget andet, og det er et tab for både kirken og de, der ellers kunne være åbne for det kirkelige.
Hvilken salme holder du særligt af og hvorfor?
- Jeg er glad for salmebogens nr. 208: "Skriv dig, Jesus, på mit hjerte", som egentlig er en bøn til Gud om at holde os fast på troen. Både når dagene er lyse og lette, og når de er tunge og svære.
- Jeg kan også godt lide nr. 274: "Rejs op dit hoved al kristenhed", fordi det er en salme, der opfordrer os til frimodighed og har en fin formulering om Gud som dommeren, der har ført sin egen sag.
- Af nyere salmer synes jeg især, at Iben Krogsdal skriver mange gode salmer, f. eks.: "Du skal elske din næste som dig selv", der stiller nogle vilde og voldsomme krav til, hvordan vi skal leve. Måske endda alt for store til, at vi kan være i det, men som så slutter med at skrive: "Men om natten går livets far herned, og han lægger hånden på dig med sin fred og hans øjne lyser milde: Du har lov at være lille."
Hvordan lader du op?
- Jeg har roet kajak siden 2009. Jeg er meget glad for det, og jeg havde ikke søgt stillingen, hvis ikke der var et kajakvenligt farvand i området! Jeg kan lide sporten i det og også både naturoplevelsen og kammeratskabet. At ro kajak er et dejligt fristed for mig.
Hvilken bog ligger på dit natbord?
- Der ligger ingen, for jeg læser andre steder end i sengen. Men den seneste bog, jeg har læst i, fik jeg, da jeg var nede og se den nye provstebolig. Den hedder "Kirkerne på Als og Sundeved" og er et fornemt værk. Jeg har kun nået at læse om nogle af kirkerne og glæder mig til at læse videre, når jeg får tid til det.
