Fortsæt til hovedindholdet
Nyhedsarkiv 2023
Nyheder

Book stiftsvolontøren til at fortælle

Få indtryk og oplevelser fra det kirkelige arbejde på et børnehjem i Tanzania ved at booke en stiftsvolontør.


Af Jonans Diemer, formand for Stiftsudvalget for Mission.

Haderslev Stift har for anden gang ansat en stiftsvolontør for at sætte fokus på den globale kirke og international mission i en folkekirkelig kontekst. Denne gang er volontøren Lærke Holst Rechnagel fra Christiansfeld/Kolding. Hun rejste i august 2022 til Tanzania for at bo og arbejde på børnehjemmet Peters House gennem det folkekirkelige missionsselskab Brødremenighedens Danske Mission.

I Stiftsudvalget for Mission er vi meget glade for at kunne fortsætte vores stiftsvolontør-arbejde nu på andet år. Lærke Holst Rechnagel  er lokal og er helt klar på at komme rundt i sognene og fortælle om at sine store oplevelser fra en vigtig del af kirkens arbejde i Tanzania.

I Tanzania bor Lærke Holst Rechnagel i byen Sumbawanga, hvor hun arbejder med forældreløse børn – både dem, der er så heldige at bo på børnehjemmet og få en god opvækst og uddannelse, men også dem, som stadig lever på gaden, hvor Lærke Holst Rechnagel er med i et program, der tilbyder gadebørn et måltid mad, tøjvask og omsorg.

- Det er så vildt og godt at være hernede. Peters House er det skønneste børnehjem med de mest livsglade unger. Jeg er glad for at kunne hjælpe til og være et sted, hvor jeg kan vise børnene en masse opmærksomhed og kærlighed, fortæller Lærke Holst Rechnagel fra Tanzania.

Når Lærke Holst Rechnagel er kommet hjem, skal hun i løbet af februar og marts måned rundt og formidle sine oplevelser til f. eks. konfirmander, sognemøder og børneklubber.

Det koster 2.000 kr. at få besøg af Lærke Holst Rechnagel. Pengene opkræves af stiftsadministrationen og går til b.la. kørsel og rejselegat.

Dit sogn kan booke et besøg af en volontør ved at skrive til stiftsvolontor@gmail.com

Se ledige tider og læs mere om Lærke Holst Rechnagel ved at klikke her.