Nyhedsarkiv 2022
Nyheder

Stiftsdag i fællesskabets tegn

Årets bedste tilbud på en fælles dag for medarbejdere og menighedsråd finder sted lørdag 19. marts 2022.


Tilmeldingen er nu åben til årets store og festlige arrangement for menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige: Stiftsdagen, der finder sted lørdag 19. marts 2022 på Haderslev Katedralskole. 

Haderlev Stift har arrangeret en dag fyldt med inspiration, samtale, sang, glæde og fornøjelse under temaet "Kirke Sammen". I løbet af formiddagen holder forsker, forfatter og ledelseskonsulent Helle Hein et fælles oplæg om både motivation og arbejdsglæde. Hun lægger op til en samtale om, hvordan vi kan opnå større arbejdsglæde hos vores medarbejdere og kollegaer ud fra et bedre kendskab til, hvad der motiverer den enkelte.

Du kan også opleve et oplæg fra generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, der vil fortælle om vilkår og håb for vores brødre og søstre rundt om i verden. Hun vil også give et indblik i Folkekirkens Nødhjælp, der ligesom Haderslev Stift fylder 100 år i 2022. 

I løbet af eftermiddagen har du mulighed for at dykke ned i 22 forskellige emner indenfor kirkelivet i en lang række workshops. 

Vi starter dagen med en morgenandagt med biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, og slutter med at få rørt lattermusklerne ved De Tre Tenar.

Se hele programmet her.

Tilmelding her senest den 1. marts 2022.