Nyhedsarkiv 2022
Nyheder

Ny præst i Hellevad-Egvad Sogne

Susanne Lubago er ny præst i Hellevad-Egvad per 15. februar. Mød hende her.

Susanne Lubago

Susanne Lubago er født og opvokset i Sønderjylland, og tiltræder som præst i Hellevad-Egvad Sogne per 15. februar.

Hvad er din baggrund?
- Jeg er sønderjyde, og opvokset i Dybbøl i et hjem, der var aktiv i kirke og missionshus, så jeg har haft troen med som ballast gennem hele min opvækst. Et volontørophold i Tanzania har haft skelsættende betydning for mit livs- og menneskesyn. Jeg læste til lærer i Aarhus og arbejdede både som folkeskole-, friskole- og efterskolelærer, og har i over 25 år undervist voksne flygtninge og indvandrere i dansk. Sideløbende med mit arbejde har jeg taget en fuld kandidatuddannelse i teologi med speciale i diakoni.

Hvorfor blev du præst?
- Kaldet til præst er modnet gennem årene. Da jeg begyndte at læse teologi, var det ren interesse for at dykke dybere ned i Bibelen, i etikken og dogmatikken. Jeg var glad for at undervise voksne flygtninge og indvandrere, og troede, at jeg skulle fortsætte med det. Da jeg blev opsagt i forbindelse med en licitation, prøvede jeg om jeg kunne blive §2-præst, men fik afslag. Det var på det tidspunkt de diakonale opgaver i kirken og undervisningen, der havde min primære interesse. Det fik mig til at søge ind på cand.mag. i diakoni ved Aarhus Universitet, men da jeg var klar til at aflevere specialet, fik jeg talt med afdelingslederen om mulighed for meritoverførsel af studiet. Det gjorde, at jeg kunne nøjes med at læse 1. og 2. semester på teologi og lave en teologisk drejning på specialet. Flere begivenheder i løbet af det sidste år bekræftede mig i kaldet, og det sidste halve år på pastoralseminariet, har givet mig frimodighed til også at træde op på prædikestolen og op foran alteret.

Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske i Danmark i dag?
- Jeg oplever, at mange mennesker kæmper med en følelse af utilstrækkelighed. Vi slår ikke til over for de store krav, vi stiller til os selv og andre. Vi lever i et præstationssamfund med konstante krav til udvikling og optimering. Vi plages af skam og skyld, fordi vi ikke slår til i forhold til vore idealer. Vi har ikke Gud med i ligningen og kommer derfor til kort. Nåden, som rækkes os gennem Jesus Kristus, sætter os fri til et liv i efterfølgelse: ”Vi elsker fordi han elskede os først”.

Hvad holder du mest af i dit virke som præst?
- Det, jeg glæder mig mest til, er at blive en del af et sognefællesskab af mennesker i alle aldre, livssituationer og social status og dele evangeliet med dem. Jeg holder af folkekirken i hele sin bredde og er glad for at have fået gode kolleger i Aabenraa Provsti, der har taget godt imod mig. Jeg håber, min baggrund som lærer kan være mig til hjælp, men jeg ved, at jeg fortsat har meget at lære.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
- Den er stadig som dåbsbefalingen lød i Matt. 28, 18-20, som siges ved enhver dåb: "At døbe og lære, med løftet om hans nærvær, indtil verdens ende. Det var Jesu sidste ord til sine disciple og lyder stadig til os som kirke i dag."