Nyhedsarkiv 2022
Nyheder

Fremover kan barnedåben lyde anderledes

Vi har brug for gudstjenestens store ord, men de må ikke blive uforståelige, siger biskop. Derfor skal en kommission nu arbejde med dåbsritualet og skrive nye bønner til gudstjenesten.

Sproget i barnedåben står overfor en grundig gennemgang. Skal der eksempelvis læses andre bønner under dåben, eller skal der forkortes i de spørgsmå, der svares på ved døbefonten? Det skal en kommission de næste fire år blandt andet tage stilling til.

Astrid Højbjerg

Fremover kan det lyde anderledes end det plejer, når familiens yngste bliver døbt.

På årets første bispemøde vedtog landets biskopper nemlig, hvordan en kommission bestående af blandt andre fag-teologer, ritualforskere, præster, biskopper og lægfolk de næste fire år skal arbejde med den teologiske betydning og det sprog, der bruges, når et barn døbes i folkekirken.

Balance i sproget

Kommissionen skal overveje, om der eksempelvis skal forkortes i den tilspørgsel, forælder eller gudforælder svarer på ved døbefonten.

Der er sket en stigning i antallet af unge og voksne, som bliver døbt i folkekirken, og derfor skal udvalget også se på, om der skal laves et særligt ritual til netop unge og voksne.

Det er nemlig vigtigt, at sproget rummer store ord og samtidig er forståeligt, siger biskop Tine Lindhardt:

- En gudstjeneste er fuld af store ord og rummer på den måde en ’fremmedhed’. Det er godt, for vi har brug for store ord, som vores små ord kan tage bolig i og hente styrke fra.  

- Problemet er, hvis det bliver så fremmed, at det bliver fremmedgørende og helt uforståeligt. Det er ikke godt. Opgaven er at finde balancen, så kirken taler ind i tiden og til tiden – med ord, der rækker ud over tiden. Det er vigtigt, for det er vigtige sager, der er på spil. Derfor bliver det noget af det, de to kommissioner skal se på og drøfte, siger hun til folkekirken.dk

Fokus på at inddrage dåbsgæster

I folkekirken er der mange steder et stort fokus på at inddrage barnedåbsgæsterne endnu mere i selve dåbshandlingen og samtidig gøre dåben, som er en helt central handling for den evangelisk-lutherske kirke, til en endnu større sanselig oplevelse for gæsterne.

Flere steder bliver børnene inviteret helt op til døbefonten for at se barnedåben fra første parket, imens andre lader søskende hjælpe med at fylde vand i døbefonten og med at tørre lillebrors eller lillesøsters lokker med en dåbsklud, som overrækkes til familien efter barnedåben. 

Ideerne er mange, så kommissionen skal også lave vejledninger for brugen af inddragende tiltag til folkekirkens ansatte, ligesom de skal overveje, om det fremover skal være muligt at blive døbt ved fuld neddykning og ikke kun ved over-øsning, som vi kender det i dag.

Fakta

Hvorfor drøfte dåb nu?

I 2016 satte biskopperne gang i et udredningsarbejde af gudstjenestens faste form, liturgien.

 

Dåb og nadver er centrale for folkekirken. Derfor er det væsentligt at gennemtænke og drøfte dåben og nadveren 'for at overveje og besinde sig på den lutherske arv i en nutidig sammenhæng og praksis,' skriver biskoppernes indledningsvis i 'Kommissorium for liturgiarbejdsgruppe vedr. dåb og nadver' fra 2016.

 

Undervejs i arbejdet har der været en bred folkelig og kirkelig samtale om, hvordan gudstjenesten og også dåben skal se ud i fremtiden.

 

Den brede drøftelse har sat fokus på dåbens betydning teologisk og som sakramente, på dåbshandlingens og ritualets forhold til befolkning, kultur og samfund, og på synet på sprog og erfaring og forståelighed. 

En tur forbi dronningen

Hvis kommissionen beslutter at ændre i dåbsritualet eller at lave et særligt ritual for unge og voksne, skal ritualet en tur forbi dronningen. Alle folkekirkens ritualer og liturgier og også Bibeloversættelsen til dansk og Den Danske Salmebog autoriseres nemlig af Hendes Majestæt Dronningen.

Inden ritualet når Amalienborg, skal det dog igennem en officiel høring. Efter høringen skal kommissionen samle op på høringssvarene og efter et år fremlægge det endelige forslag, som så kan autoriseres af dronningen.

Corona-nadver på programmet

Når arbejdet med dåben er afsluttet, er det nadverens tur til et grundigt gennemsyn. Så nedsætter Kirkeministeriet nemlig igen en kommission, som denne gang skal arbejde med nadverens sproglige udformning og teologiske betydning og overveje, om ritualet skal ændres.

Kommissionen skal desuden lave vejledninger til nadver ved gudstjenester uden for kirken, men den skal også se på nye praksisser, hvor man eksempelvis selv tager brød og vin som under corona-pandemien.

Når arbejdet med nadveren afsluttes i 2030, håber biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, at det vil kunne mærkes fra kirkebænken:

- Jeg håber, at kirkegængere vil opleve, at der er lagt glæde og kræfter i at forberede gudstjenesten. Måske vil en større forståelse af, hvorfor vi fejrer gudstjeneste, og hvad den betyder, også smitte af på oplevelsen af gudstjenesten, så man kan føle sig hjemme og kan tage imod ordene og tonerne som trøst og opmuntring. Og så håber jeg, at den stilfærdige og stadige fornyelse af sproget vil betyde, at man som kirkegænger hverken bliver fremmed for gudstjenestens tradition eller vores egen samtid.

HER KAN DU LÆSE MERE:

Biskoppernes plan for arbejdet med dåben og nadveren er udsendt som bilag til referatet fra bispemødet i januar 2022. Du kan læse bilaget her.

 

Processen med at ændre i gudstjenestens faste form blev skudt igang i 2016. Tre fagudvalg har undersøgt gudstjenestelivet, som det ser ud i dag. Du kan læse deres rapporter her.
 

Du kan også læse mere om processen i artiklen 'Beslutning om folkekirkens liturgiarbejde' her.
 

Hvis du har lyst til selv at dykke ned i arbejdet med liturgien, finder du al vores materiale her.