Nyhedsarkiv 2021
Nyheder

Sønderjyske provster får lægfolk på prædikestolen

Det Sønderjyske Søndagsakademi skal gøre almindelige medlemmer af folkekirken i stand til at varetage gudstjenesten, hvis præsten er syg eller sognet ramt af præstemangel.


Stiftsrådet i Haderslev Stift har på et ordinært stiftsrådsmøde 1. december bevilliget i alt 165.000 kr. i perioden 2021-2023 til projektet ”Det Sønderjyske Søndagsakademi”, der skal uddanne ikke-teologer til at forestå søndagsgudstjenester. Bag ansøgningen står de fire sønderjyske provstier: Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

- Det er selvfølgelig rigtigt spændende, at søndagsakademiet nu bliver en realitet, og kommer også til at stå stærkt i forhold til den sønderjyske tradition vi har, med den særlige præsteuddannelse, som fandtes i Haderslev på reformationens tid. På den måde kommer akademiet til at læne sig op af noget særligt, og det er vi selvfølgelig stolte af, siger Kirsten Kruchov Sønderby, der er provst i Aabenraa.

Baggrunden for projektet er, at Sønderjyllands demografi og præstebevilling udfordrer muligheden for at opretholde en regelmæssig gudstjenestefejring i landsdelens sognekirker. Der er mangel på præsteafløsere ved akut sygdom, ved længere vakancer og i ferietid. Det betyder uregelmæssige og uhensigtsmæssige gudstjenestetider, aflysninger og sogne med for store tidsmæssige intervaller mellem faste gudstjenestetider. Erfaringer viser, at dette svækker den lokale kirkegang.

Med ”Det Sønderjyske Søndagsakademi” ønsker de fire provstier at kvalificere ikke-ordinerede medlemmer af folkekirken (lægfolk) til at varetage søndagsgudstjenester, så den gudstjenestelige rytme lokalt kan understøttes og styrkes ved at tilbyde lægmandsgudstjenester de steder, hvor demografien og præstebevillingen udfordrer muligheden for at opretholde en regelmæssig gudstjenestefejring. 

Lægmandsgudstjenesterne holdes i sognekirken, når både præst og menighedsråd ønsker det. Det forudsættes, at lægmandsgudstjenesten følger stedets faste liturgi for højmesse uden dåb og nadver.

Forudsætter enighed blandt menighedens parter

Det myndige lægfolk, der bliver uddannet fra ”Det Sønderjyske Søndagsakademi” skal ikke erstatte præsterne i de fire provstier. De uddannede lægfolk fra akademiet skal kvalificeres til at holde en almindelig søndagsgudstjeneste, uden dåb og nadver, på en søndag, hvor præsten ikke har mulighed for at forestå tjenesten. Lægmandsgudstjenesterne skal indgå i sognets faste gudstjenestenormering, og præst og menighedsråd skal som nævnt være enige om, at man ønsker lægmandsgudstjenesterne lokalt. 

- Jeg håber sådan, at vores søndagsakademi kan blive startskuddet til nogle nye samtalerum rundt i de lokale sogne: At man som lægmandsgudstjenesteleder får nogle erfaringer og oplever, at det at have en opgave og et ansvar i kirkerummet, også gør, at man knytter sit hjerte stærkere til sin kirke. Mit håb er, at man efterhånden får en stor erfaring og viden, som gør, at man bliver en spændende, lokal samtalepartner for præst, menighedsråd og den lokale menighed.

Præst og menighedsråd udpeger to lægfolk fra hvert provsti, der over en et-årig periode med flere hold i perioden 2021-23 uddannes på ”Det Sønderjyske Lægmandsakademi” til at forestå gudstjenesten værdigt og trygt. Første hold afvikles i efteråret 2021/foråret 2022.