Nyhedsarkiv 2021
Nyheder
Virtuel fællesspisning

Guide til virtuel fællesspisning

Sådan spiser I sammen online. Få inspiration i Louise Skovbæchs guide til virtuel fællesspisning


Af Louise Skovbæch, kirke- og Kulturmedarbejder, Trinitatis Kirke i København.

Lige nu kan vi ikke mødes til fællesspisninger i kirkerne. Vi går glip af fællesskabet om måltidet, og særligt i påsken er det et stort savn. Men måske kan vi alligevel mødes, for med Zoom, Skype og alle de andre platforme, som danskerne er blevet bekendte med, er der en mulighed: Virtuel fællesspisning. 

En virtuel fællesspisning kan arrangeres ved, at man på f.eks. Zoom, Teams eller Skype opretter et møde, - og så deler man linket, hvor folk så kan deltage. Her kræver det blot, at der er en tovholder, der opretter et link, så kan resten hoppe med på forbindelsen med linket. 

I kan også gøre det i jeres lokale Facebook-gruppe, hvis I har oprettet en sådan gruppe i jeres kirke.

Man kan overveje følgende inden man går i gang:

Skal det være én stor fællesspisning, så alle mødes sammen? Det vil være et sjov event, men man kan ikke tale så mange sammen, hvis 60 mennesker mødes på Skype. Formen egner sig mest til at skabe følelsen af sammenhold, og man kan vinke til hinanden.

Man kan også dele menigheden op i mindre grupper. Hvis man reelt skal kunne tale sammen, skal man ikke være mere end 4-5 stykker i hvert møde. Det kræver, at der er tilmelding, og at man fra kirkens side fordeler folk og sender forskellige links ud. Overvej også, om der skal være en ”vært” fra kirken i hver gruppe. Det kan være en ansat eller en frivillig. Det kan være godt, når alle ikke nødvendigvis kender hinanden. 

Sæt evt. sluttid på fællesspisningen, så der er en ramme.

Overvej, hvor mange fra menigheden, der har IT-færdigheder til at kunne deltage. Og sæt tid af til at guide folk. 

Tænk over, om der skal lægges en menu ud inden, så folk kan lave samme mad. Man kan også lave påske-middagsposer, som folk kan hente i kirken. Men det er også en mulighed, at man blot spiser hver sin hjemmelavede mad, så fokus er på mødet og ikke maden.

Sådan gør andre:

Her kan du se, hvordan Aarstiderne gør.