Nyhedsarkiv 2021
Nyheder
Hasse

Dansk Kirke i Sydslesvig fylder 100 år

I år fejrer Dansk Kirke i Sydslesvig 100 år. Forholdet mellem grænselandets kirker er gået fra at været præget af sproglig og kulturel rivalisering, til i dag at være en overordentlig respektfuld og givende relation. Men Dansk Kirke i Sydslesvig er, ligesom den tyske kirke, også udfordret af nutidens verdsliggørelse og traditionstab.


Den danske folkekirke i Sydslesvig havde egentlig 100-års fødselsdag 13. maj 2021, hvor en storstilet fejring desværre måtte aflyses på grund af corona. I stedet blev fejringen udskudt til søndag 26. september 2021 på A.P. Møller Skolen. Det har ikke været muligt at holde festgudstjenesten i Helligåndskirken i Flensborg på grund af de tyske corona-restriktioner. 

Blandt de inviterede gæster er bl.a. H.K.H. Prinsesse Benedicte, generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen, en række politikere fra Folketingets Kirkeudvalg og Sydslesvigudvalget, samt repræsentanter fra mindretallets organisationer og Nordkirche, den evangelisk-lutherske kirke i Nordtyskland. 

- Kendetegnet for Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS) gennem de sidste 100 år er, at det altid har været en forandringens tid - men vilkårene for forandringerne har været forskellige, og præget af markante begivenheder. Grundstenen for fødslen af Dansk Kirke i Sydslesvig var folkeafstemningen i 1920, men 2. Verdenskrig førte også til ændrede vilkår for kirkelivet i grænselandet. Hovedparten af de danske menigheder i Sydslesvig er opstået efter 2. Verdenskrig, hvor man gerne ville gerne markere og udtrykke sit danske tilhørsforhold, forklarer provst i Dansk Kirke i Sydslesvig, Hasse Neldeberg Jørgensen.

Danske gudstjenester siden 1588

Der har været danske gudstjenester i Flensborg siden 1588, hvor bystyret i Flensborg besluttede at oprette et dansksproget præsteembede i Helligåndskirken. Kirken var en del af den tyske kirke frem til 1997, hvor den blev overdraget til Dansk Kirke i Sydslesvig af Nordelbische Kirche.

I midten af 1800-tallet prægede rivaliseringen mellem danske og tyske nationale modsætninger både folkesprog og kirkesprog. Første og senere 2. Verdenskrig rykkede ved rammerne for det danske kirkeliv i Sydslesvig, og ikke mindst tiden op til afstemningen i 1920 første til en opblomstring af dansk nationalisme. 

Da Slesvig blev delt efter afstemningen i 1920, forhandlede Dansk Kirke i Udlandet (i dag DSUK), den tyske kirke og Kirkeligt Samfund om oprettelsen af frie, danske menigheder. I 1921 blev "Den danske menighed i Flensborg" oprettet, som blev tilknyttet Dansk Kirke i Udlandet og dermed Den Danske Folkekirke. Efter 1945 voksede de danske menigheder, og dækker i dag fra Rendsborg i syd til Ejdersted i vest.

Et tæt samarbejde

I 100-året er Dansk Kirke i Sydslesvig ikke længere præget af den tidligere konflikt med den tyske kirke eller af nationale udfordringer. Tværtimod.

- I det daglige har Dansk Kirke i Sydslesvig et gensidigt varmt og givende samarbejde med den tyske Nordkirche. Jeg har en god kontakt til stiftet i Slesvig-Holsten og de tyske provster. De nye, danske præster i Sydslesvig bliver som en naturlig del af vores gode relation altid præsenteret for biskop i Slesvig, Gothard Maagaard. På 100 år er Dansk Kirke i Sydslesvig gået fra at have først et modsætningsfyldt forhold, så en tålelig relation, og i dag et tæt og givende samarbejde med den tyske evangelisk-lutherske kirke, fortæller provst Hasse Neldeberg Jørgensen. 

Der afholdes også dansk/tyske præstekonventer, og de danske og tyske menigheder har i det hele taget tætte venskabsbånd. På samme måde har Dansk Kirke i Sydslesvig et nært forhold til Haderslev Stift, som også blev stiftet i forbindelse med Genforeningen i 1920, eller folkeafstemningen, som den kaldes syd for grænsen. 

I dag hører DKS under Haderslev Stift, og biskop Marianne Christiansen fører biskoppeligt tilsyn med kirkerne i Sydslesvig.

En naturlig del af mindretalslivet

Dansk Kirke i Sydslesvig består i dag af 22 præster, 5.500 medlemmer og 25 menigheder, og råder over egne kirkesale i skoler og forsamlingshuse. Det danske kirkesamfund spiller fortsat en betydningsfuld rolle for det danske mindretal, forklarer Hasse Neldeberg Jørgensen:

-  Dansk Kirke i Sydslesvig er synligt til stede med både små og store menigheder spredt over store geografiske afstande. Der er stor respekt for kirkens liv og aktiviteter, og vores deltagelse i mindretallets liv. Det er måske ikke målbart i forhold til kirkelige handlinger, som vi har færre af end i Danmark, men det er mærkbart på den måde, at vi har en markant, bred berøringsflade med det danske mindretal. Der er stor respekt og opbakning til Dansk Kirke i Sydslesvig, men det er ikke udmøntet i medlemstallet. Vi har ikke så høj en medlemsprocent som Den Danske Folkekirke, men den ligger højere end den tyske kirke.

Vital, men udfordret kirke

Når provst Hasse Neldeberg Jørgensen skal sætte ord på, hvilken form, den nu 100 år gamle fødselar er i, svarer han:

- Dansk Kirke i Sydslesvig er et vitalt og livskraftigt kirkesamfund, men vi er udfordret på nutidens verdsliggørelse og traditionstab. Sekulariseringen er fremherskende i Tyskland, og den generelle udvikling berører også det danske mindretal, som jo er tyske statsborgere. Antallet af kirkelige handlinger falder, og vi har markant færre begravelser og dåbshandlinger, som folk fravælger. Ligesom i Danmark har vi også svært ved at tiltrække frivillige i takt med det generationsskifte, andre samfund også oplever.

Den udfordrede vitalitet i form af faldende kirkehandlinger, medlemshvervning og kirkens rolle blandt det danske mindretal bliver løbende diskuteret i Kirkerådet, som er Dansk Kirke i Sydslesvigs bestyrelse og i menighederne. 

- Det er vigtigt, vi har åbne og ærlige samtaler om, hvad vores styrker er, og hvad vi vil, når det handler om at være kirke. Og det handler ikke kun om at være danske, for vi er sat i verden for at forkynde evangeliet, siger Hasse Neldeberg Jørgensen. 
 

Fakta

Tre vigtige årstal for Dansk Kirke i Sydslesvig

1. 1921: 

"Den danske menighed i Flensborg" oprettes 13. maj 1921. Menigheden bliver tilknyttet Dansk Kirke i Udlandet og dermed Den Danske Folkekirke.

2. 1945:

Efter 2. Verdenskrig opstod der markant vækst i antallet af danske skoler og menigheder i landsdelen. 

3. 1969:

I efterdønningerne af København-Bonn traktaten i 1955 begynde de tyske og danske menigheder at nærme sig hinanden. I 1969 opstod en ny slesvig-holstensk kirkelov om gensidighed og samarbejde, som gennem de følgende 50 år har udviklet sig til et tæt og nært samarbejde.

Fakta

Jubilæumsbog om Danske Kirke i Sydslesvig

Dr. phil Lars N. Hennigsen er forfatter til bogen "Dansk Kirke i Sydslesvig 1921-1021", der udgives af Dansk Kirke i Sydslesvig og Historisk Samfund for Sønderjylland.

 

Bogen koster 198 kr. og udkommer i forbindelse med jubilæumsfejringen 26. september 2021.

 

Bogen kan bl.a. bestilles hos Historisk Samfund for Sønderjylland ved at skrive til hssdj@hssdj.dk eller ringe på: 74 62 46 83.
 

Redaktion: Hasse Neldeberg Jørgensen.