Nyhedsarkiv 2021
Nyheder
Udendørs gudstjeneste

50 til udendørs gudstjenester

Gudstjenesterne er nævnt i Statsministeriets seneste pressemeddelelse om genåbning i påsken.


Med aftalen mellem regeringen og alle Folketingets partier torsdag 18. marts 2021, vil man fra mandag 22. marts 2021 kunne mødes op til 50 personer til udendørs idræts- og foreningsliv.

Samtidig ligestilles gudstjenester med foreningslivet, således at der også bliver mulighed for udendørs gudstjenester med op til 50 personer til stede.

Kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S) udtaler:
- Dermed er der åbnet for endnu flere fællesskaber til glæde og gavn i rigtig manges hverdag. Jeg ved at der stadig er mange, der venter utålmodigt på besked om deres åbning, men den gradvise forsigtige åbning skal netop nære dette håb ved at forsikre os mod de tilbageslag, som andre europæiske lande i disse dage befinder sig i. Så forhandlingerne fortsætter, og jeg synes, at partilederne fortjener et tak for samarbejde, siger Joy Mogensen efter statsministeriets udmelding.

Læs Statsministeriets udmelding her.