Nyhedsarkiv 2020
Nyheder

Supervision til præster

I Haderslev Stift er det muligt at være med i en supervisionsgruppe med en tilknyttet uddannet supervisor, som også selv er præst.


I supervision udfordres den enkelte til at forholde sig til sit arbejde som præst, hvilket sker gennem refleksion over egen, konkret praksis, ofte med udgangspunkt i en konkret case - det kan f. eks. være en samtale eller en oplevelse. 

I vanskelige arbejdssituationer kan præsten jævnligt opleve sig uafklaret og komme i tvivl om, hvad der var på spil og hvad der eventuelt kan ændres. Supervision er således en arbejdsmetode, der medvirker til at styrke den enkelte præsts blik på sin egen pastorale praksis. Dette kan være frugtbart for bl.a. arbejdsmæssige problemstillinger, udvikle det gode præstearbejde og det kan forebygge arbejdsrelateret stress.

Et supervisionsforløb varer typisk et år med i alt otte mødegange á tre timer.

I nogle tilfælde er det muligt at få et individuelt supervisionsforløb. Antal mødegange aftales i det enkelte tilfælde.

Begge former for supervision udbydes af Haderslev Stift efter aftale med koordinator, provst eller biskop.

Du er altid velkommen til at kontakte supervisor og koordinator i Haderslev Stift for yderligere information:

Ingeborg Kastberg på mail: inkn@km.dk eller tlf. nr: 22 83 48 51.