Program for Landemode 2020
Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen er gæstetaler, og biskoppen aflægger beretning, når der fredag den 4. september er landemode i Haderslev Stift til den store festdag, hvor biskoppen møder menighedsrådene, stiftets præster og ansatte og frivillige fra hele folkekirken i Haderslev Stift.
Landemodet er det årlige møde mellem biskoppen og menighedsrådsmedlemmer, præster og folkekirkens ansatte i hele stiftet. Her er der mulighed for at netværke, få ny viden og deltage i en festlig gudstjeneste ved provst Hasse Neldeberg Jørgensen fra Dansk Kirke i Sydslesvig. Landemodet får i også også besøg af af kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S), der vil holde tale, mens historiker Lars N. Henningsen holder foredrag om genforeningen og kirkelivet i Haderslev Stift. Også i år foregår Landemodet på Hotel Harmonien i Haderslev om eftermiddagen, mens der vil være festgudstjeneste i Haderslev Domkirke om aftenen.
Som et fast punkt i programmet aflægger biskoppen beretning, hvor Marianne Christiansen vender årets gang både i folkekirken i almindelighed og Haderslev Stift i særdeleshed.
Tilmeldingsfrist er den 25. august 2020.