Nyhedsarkiv 2020
Nyheder

Ny præst i Burkal-Bylderup

Poul Erik Gildhoff er ny præst i Burkal-Bylderup og vender som haderslever tilbage til de sønderjyske rødder.


Hvad er din baggrund? 
- Jeg er opvokset i Luthersk Mission og folkekirken og har senere i livet været tilknyttet forskellige frikirker. Så det er en lidt broget og blandet kirkelig baggrund. Men det er værdifulde erfaringer for mig at have med i bagagen. Kirke og kristendom har altid været en integreret del af mit liv. Før jeg 
kom til Burkal-Bylderup pastorat, var jeg en kort overgang konstitueret sognepræst i Broager-Dybbøl pastorat. Tidligere har jeg været frivillig præst i en frikirke i Haderslev under Apostolsk kirke i Kolding. 

Hvorfor blev du præst? 
- Præstekaldet har været meget længe undervejs, fordi jeg i mange år så mig selv mere som underviser. I mine unge dage var jeg overbevist om, at jeg skulle rejse ud som missionær til en  bibelskole i Afrika, men det blev af forskellige grunde ikke til noget. Senere hen har jeg arbejdet en 
længere årrække som indvandrerlærer i sprogskoleverdenen. Og det var først da jeg i 2019 blev fyret derfra, at jeg for alvor blev bevidst om, at nu skulle jeg være præst. Nu eller aldrig! Og det har jeg ikke fortrudt et øjeblik! 

Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske i Danmark i dag? 
- Det er for mig at bevare et fokus på det, jeg oplever er mit kald og meningen med mit liv. Der er et overflødighedshorn af muligheder i Danmark, og det er meget nemt at lade sig distrahere og komme på afveje. Når samfundet slår så hårdt på disruption, og at man konstant skal være innovativ og kreativ, efterlader det let en rastløshed, stress og præstationsangst, som gør det 
vanskeligt at finde tid og ro til fordybelse og meditation. Det forudsætter langsomhed og afkald. Og så skal jeg hele tiden minde mig selv om at være et nærværende medmenneske og ikke et overmenneske, der skal overkomme alt. 
 

Hvad holder du mest af i dit virke som præst? 
- Arbejdet med at forkynde og undervise ligger mig meget på hjerte, og jeg elsker det! Det er et brobyggerarbejde over tidskløften på flere tusinde år. Men det kræver, at der er nogen som vil lytte med og tage på opdagelse sammen med mig i Guds ord. Arbejdet som præst er meget relationelt, og det gør det så fantastisk spændende og givende - og ind imellem også krævende - 
at mødes med så mange og forskellige mennesker. Arbejdsdagene er utroligt varierede med mange skønne og til tider overraskende oplevelser undervejs. 

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag? 
- Det er at stå fast på sit fundament i biblen og bekendelserne. Der er alt for meget der skrider inden for folkekirken og i samfundet som helhed. I et misforstået ønske om at være så rummelig og imødekommende som muligt, står folkekirken i fare for at sælge ud af sit arvegods. Den skal ikke bare være statens serviceorgan. I samfundet er det humanismen med dens sandhedsrelativisme der råder og efterlader mennesker rodløse, forvirrede og uden håb. Her kan og må kirken vise vej og tænde et lys i mørket. Kristus er vores lys og håb! 

Du flytter landsdel - hvilke tanker gør du dig om at virke i den “ramme”? 
- Jeg flytter ikke bare landsdel, men er for ikke så længe siden flyttet tilbage til Danmark fra Sverige. Og så er Sønderjylland ikke ukendt land for mig, da jeg er både født og opvokset der. Jeg er derfor kommet hjem. Egentlig var jeg slet ikke så sikker på, at jeg skulle vende tilbage til Sønderjylland igen, men jeg må sige, at jeg stortrives og er blevet taget rigtig godt imod.