Nyhedsarkiv 2020
Nyheder

Markering af 100-året for Genforeningen

Opfordring fra biskoppen til særlig klokkeringning den 15. juni 2020.


Biskoppen opfordrer til særlig klokkeringning mandag den 15. juni 2020 i anledning af 100-året for Genforeningen. Den 15. juni, Valdemarsdag, er den dag, Genforeningen formelt trådte i kraft.

Biskoppens forslag til ringning mandag den 15. juni 2020 er således:

kl. 12.00-12.05: Alle kirkeklokker ringer.
kl. 12.05-12.15: De særlige genforeningsklokker fortsætter ringningen indtil kl. 12.15.

- Selv om meget af fejringen i forbindelse med Genforeningen er blevet udskudt til næste år, giver klokkeringningen mulighed for at markere dagen med bøn og taknemmelighed, siger biskop Marianne Christiansen.